Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/03-10   -   Pressemeddelelse

L'Oréal Fonden og UNESCO hædrer Kvinder i Forskning

For 12. gang uddeles L'Oréal-UNESCO Priserne 'For Women in Science'
til 5 Fremtrædende Kvindelige Forskere

L'ORÉAL-UNESCO For Women in Science Priserne blev i aftes uddelt for 12. gang på UNESCOs hovedsæde i Paris som en hæder til fem fremtrædende kvindelige forskere. De fem Pristagere modtager denne anerkendelse både for deres enestående forskning og for deres engagement i forskningen. Ved at tildele dem denne hædersbevisning sætter L'Oréal Fonden og UNESCO fokus på exceptionelle kvinder i forskning som hjælper med til at forandre verden.

5 kvinder, 5 karrierer og 5 globale udfordringer
De fem pristagere er blevet udvalgt af en højt anerkendt jury under formandskab af Pr. Günter Blobel, Nobel Pristager i medicin 1999, for via deres forskning at bidrage til mødet med store udfordringer i fremtiden.

· Afrika og Mellemøsten: Professor Rahika El Ridi (Egypten): Professor i Immunologi ved Zoologisk Afdeling, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Cairo Universitet.
For at bane vej for udvikling af en vaccine mod tropesygdommen Schistomiasis/Bilharzia.

· Asien-Stillehavsområdet: Professor Lourdes J. Cruz (Filippinerne): Professor ved Marine Videnskabs Instituttet ved University of The Philippines Diliman i Quezon City.
For opdagelsen af marine snegle toksiner, der kan fungere som smertestillende og farmaceutiske sonder til studier af hjernefunktion.

· Nordamerika: Professor Elaine Fuchs (USA): Professor i Cellulær Biologi ved The Rockefeller University i New York.
For opdagelsen af stamceller og nøgleprocesser i hudens udvikling, vedligeholdelse og genopbygning.

· Europa: Professor Anne Dejean-Assémat (Frankrig): Forskningsdirektør ved Pasteur Instituttet og Unit 579 specialiseret i molekylær og cellulær biologi i tumorer ved INSERM, Paris.
For sine bidrag til forståelsen af molekylære og cellulære mekanismer ved oprindelsen til visse cancerformer i mennesker.

· Latinamerika: Professor Alejandra Bravo (Mexico): Professor ved Institut for bioteknologi ved Universidad Nacional Autonoma i Cuernavaca.
For sit arbejde med et bakterielt toksin, der fungerer som et miljøvenligt insektmiddel.

Hver pristager modtager US $100.000 som anerkendelse for deres bidrag til den videnskabelige udvikling.

For Women in Science: Et pionerprogram for at promovere kvindelige forskere, der hjælper til at ændre verden

Via For Women in Science programmet arbejder L'Oréal og UNESCO på at samle kvinder, der gennem deres forskning hjælper til at forandre verden. Disse videnskabelige eksperter møder globale udfordringer lige fra sundhed og miljø til borgerhandlinger og repræsenterer grundstenen til fremtiden.

For nylig modtog Professorerne Elizabeth Blackburn og Ada Yonath, begge modtagere af L'Oréal-UNESCO Priserne For Women in Science 2008, Nobelprisen i henholdsvis Medicin og Kemi. Anerkendelse af disse kvinders ekstremt høje videnskabelige niveau ved en så anerkendt pris er en kæmpe opmuntring for det fremtidige samarbejde mellem L'Oréal Fonden og UNESCO.

I løbet af de 12 år, programmet har eksisteret, er valgt 62 Pristagere og 864 Stipendiater. I dag er programmet et benchmark for international videnskabelig udmærkelse og en uvurderlig kilde til motivation, støtte og inspiration for kvinder i den videnskabelige verden.
I Danmark uddeles hvert år tre nationale legater, senest i januar 2010, hvor legatmodtagerne var Ph.d. Nini Skovgaard, Postdoc Anja Pernille Einholm begge Aarhus Universitet og Postdoc Maria Tenje, Danmarks Tekniske Universitet.

Om L'Oréal Fonden
L'Oréal Fonden blev oprettet i 2007. Dens målsætning er hver dag at bidrage til at gøre verden til et bedre sted. Den bygger på L'Oréal koncernens værdier og forretningsaktiviteter for at styrke og fortsætte virksomhedens engagement inden for social ansvarlighed.
Som den næststørste virksomhedsfond i Frankrig med et flerårligt budget på €40 millioner, er L'Oréal Fonden aktiv inden for tre områder: at fremme videnskabelig forskning og kvinders rolle i forskning, at yde støtte til udsatte personer for at de kan genvinde deres selvrespekt og social reintegration, og at fremme uddannelse.

Om UNESCO
UNESCO blev oprettet i 1945 og har siden da haft til mission at fremme videnskab for bæredygtig udvikling og fred. I dag har UNESCO fokus på politik og opbygning af kapacitet inden for videnskab, teknologi og videnskabelige uddannelse, på ferskvands-, ocean- og jordens ressourcer på en bæredygtig måde, beskyttelse af biodiversitet og klimaforandringer. Organisationen arbejder for at afskaffe alle former for diskrimination og for at fremme lighed mellem mænd og kvinder, særlig inden for videnskabelig forskning.

Relevant information

http://www.fwis-library.com


Pressekontakt


Firma

LOréal Danmark A/S
Stationsparken 37
2600 Glostrup, Danmark

  +45 4324 6650
  +45 2013 6025

www.forwomeninscience.dk

Modtag nyheder fra LOréal-Unesco For Women in Science på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire