Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/04-12   -   Pressemeddelelse

L'Oréal åbner nyt globalt center for forskning i hår

L'Oréal har netop åbnet et nyt, globalt forskningscenter for at leve op til de meget forskellige krav, forbrugere stiller til hårpleje rundt omkring i verden. Centret, som ligger i Saint-Ouen ved Paris, beskæftiger sig udelukkende med beauty produkter til håret, dvs. hårfarve, hårpleje (shampoo, balsam, kure), styling (spray, gele, voks) og permanent og anti-permanent.

100 millioner euro investeret
Centret, der er på 25 000m2 repræsenterer en af de største investeringer i Forskning og Innovation i L'Oréals historie, og det beskæftiger 500 medarbejdere. Det er kemikere, fysikere, optikere, metrologer, specialister i flydende og halvfaste væsker samt eksperter i computer science og statistikere. Centrets arkitektur er designet til at fremme samarbejde og tværfaglig videndeling, samtidig med at det tilbyder specialisterne fremtidssikrede metoder og værktøjer i et behageligt arbejdsmiljø.

Avanceret teknologi: automatik, computer modeller og evaluering
Ambitiøse og effektive værktøjer hjælper forskerne med at blive endnu mere innovative, fordi de får mulighed for at undersøge de uendelige muligheder der er for sammensætning af nye formler og evaluering af dem. For eksempel efterligner robotter anvendelse af et produkt på håret eller hjælper til at udvikle tidsbesparende formler. På den måde har den automatiske robot til vejning af materialer vejet næste en million farveprøver til omkring 100 000 formler, der skal testes.

Originale numeriske modelværktøjer bruger allerede indsamlede data og evaluerer virtuelle formler, så kun de, der mest sandsynligt lever op til forbrugernes behov, bliver udviklet i virkeligheden.

Ud over den videnskabeligt beviste tekniske effektivitet er det også vigtigt, hvordan produkterne føles. Til vurdering af hvordan et produkt føles i brug har forskningscentret sammensat en ekspertgruppe på 50 teknikere og fastlagt procedurer for overvågning af forbrugernes adfærd og registrering af, hvordan de opfatter produktet. Al den information, der indsamles på denne måde i det globale forskningscenter og de seks regionale centre bruges til udvikling af nye, innovative produkter.

Samlepunkt for et netværk af regionale forskningscentre verden over
Forskningscentret i Saint Ouen står i spidsen for et globalt netværk af seks Forsknings- og Innovations centre fordelt i hele verden og er hovedsæde for de internationale afdelinger inden for hårfarve, hårpleje og styling. De står for at fastlægge innovationsstrategien for hver type hårbehandling på verdensplan og styre produktudviklingen internationalt. De seks regionale Forsknings- og Innovationscentre ligger I Japan, Kina, Indien, USA, Brasilien og I Saint-Ouen for Europa.

De regionale centre har også en dobbeltrolle: de skal implementere de innovationsstrategier, der fastlægges af Saint Ouen Forskningscentret og skræddersy dem i forhold til de specifikke behov, der er på hvert marked, samtidig med at de skal opfinde nye produkter, der lever op til forbrugernes behov lokalt. De lokale innovationer kan også bruges internationalt via en 'omvendt' innovationsproces.

Forskningscentret i Saint Ouen og de seks regionale centre bidrager til at give nye muligheder for vækst og dermed til koncernens strategiske mål om at hverve en milliard nye forbrugere. L'Oréals CEO og bestyrelsesformand Jean-Paul Agon sagde: "˜Forskningscentret i Saint Ouen er et billede på vores strategi og målsætning, som er at gøre skønhed universel via en tilbundsgående forståelse af forbrugernes ønsker og behov for at tilbyde produkter der passer til kvinder og mænd fra forskellige kulturer med forskellige skønhedsvaner og købekraft'.

Om L'Oréal
L'Oreal er verdens førende kosmetikvirksomhed, som igennem mere end 100 år har tilbudt skønhedsprodukter til alle former for skønhed i verden, og har opbygget en mærkeportefølje på 27 internationale og yderst forskellige mærker. L'Oréal findes i 130 lande og havde i 2011 en omsætning på 20,3 milliarder euros og beskæftiger 68 900 medarbejdere. Angående bæredygtig udvikling har Corporate Knights, et globalt netværk for Ansvarlig Investering placeret L'Oréal på sin 2012 liste over de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden. Det er femte gang L'Oréal har fået denne fine placering.

L'Oréal Forskning og Udvikling: Nøgletal 2011

- 721 millioner euros investeret (2010: 665 millioner euros)
- 613 patenter (2010: 612)
- 3 670 medarbejdere
- 55% af råvarer stammer fra planter
- 45% af alle nye råvarer lever op til principperne for 'green chemistry' (nul miljøpåvirkning)
- Globalt: 19 forskningscentre og 16 forbruger evalueringscentre

Det globale Forskningscenter

- Forskningscentret beskæftiger sig udelukkende med hår
- 100 millioner euros investeret
- 30 videnskabelige discipliner på 25 000m2
- 500 medarbejdere

Relevant information

http://www.loreal.com


Pressekontakt


Firma

LOréal Danmark A/S
Stationsparken 37
2600 Glostrup, Danmark

  +45 4324 6650
  +45 2013 6025

www.forwomeninscience.dk

Modtag nyheder fra LOréal-Unesco For Women in Science på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire