Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/11-15   -   Pressemeddelelse

Rift om pladserne til Skagen Vinterbader Festival 2016!

Der bliver rift om pladserne til Skagen Vinterbader Festival 2016. Med ønsket om at bibeholde en hyggelig atmosfære, hvor alle lærer hinanden at kende, begrænses deltagerantallet til 250. Denne melding har givet fuld fart på tilmeldingerne, og der er allerede nu tilmeldt 160 friske vinterbadere.

Skagen Vinterbader Festival startede som Danmarks første og eneste vinterbader festival i 2012 på initiativ af den entusiastiske vinterbaderklub Isbryderne i Skagen. Medlemmerne af denne klub er værter og arrangører af Skagen Vinterbader Festival, og det er et stort set-up når glade vinterbadere fra hele Skandinavien valfarter til Skagen i sidste weekend i januar.

For mange vinterbadere er det efterhånden blevet til en fast årlig tradition at deltage i Skagen Vinterbader Festival, så der er mange glædelige gensyn, når alle mødes til det kolde gys på Toppen af Danmark. Sidste år deltog 232 vinterbadere fra 53 forskellige vinterbaderklubber med 10% deltagere fra Norge.

Mette Hust, Formand for Vinterbaderklubben Isbryderne og for Vinterbaderfestivalen udtaler: "Vinterbadere er et meget socialt folkefærd, der elsker at mødes og være fælles om de fantastiske naturoplevelser vi får. For os er det derfor vigtigt, at alle deltagere i Skagen Vinterbader Festival kan lære hinanden at kende og flere hilser også glade på hinanden, når vi mødes igen. Som arrangører vil vi også gerne være gode værter for deltagerne, når de kommer til Skagen for at opleve vores unikke natur og by".

I Turisthus Nord glæder Turistdirektør René Zeeberg sig også over den store interesse for Skagen Vinterbader Festival: "Det betyder rigtigt meget for erhvervet i Skagen, at vi har et event som vinterbader festivalen i januar måned. Vi arbejder målrettet på at udvikle helårsturismen, og her er vinterbader festivalen det gode eksempel på, at man kan skabe unikke oplevelser takket være engagerede ildsjæle".

Tilmeldingen til Skagen Vinterbader Festival 2016, som åbnede den 4. november, går strygende og der er allerede 160 vinterbadere tilmeldt. Der lukkes senest for tilmeldingen den 15. januar eller når deltagerantallet når 250.


Relevant information

Skagen Vinterbaderfestival
http://skagen.dk/events/vinterbaderfestival/


Billeder


Pressekontakt

Mette Hust
  21 28 26 99

Firma

Turisthus Nord
Vestre Strandvej 10
9990 Skagen , Danmark

  30214203
  30214203

http://skagen.dk/

Modtag nyheder fra Skagen Vinterbader Festival på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire