Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/01-13   -   Pressemeddelelse

Online modeportal retter fokus mod danske shoppere

Liked.dk er en danskejet online shoppingportal, der arbejder for at gøre det nemt, sikkert og trygt for modeelskere at shoppe i danske webbutikker. Derfor har den danske fashion-portal nu indgået et samarbejde med e-handelsfonden - en aftale, der både øger forbrugernes tryghedsfølelse og styrker købsoplevelsen.

Liked.dk er en førende aktør inden for online fashion, der sætter forbrugeren i centrum. Den danske modeportal har som formål at skabe et overblik over det store udvalg af modetøj, sko og accessories, som forbrugerne finder hos de mange online modebutikker på det danske marked. "Vi er en online modeportal, der retter fokus mod forbrugeren ved at samle populære modeartikler og de bedste tilbud ét sted - samtidig gør vi det nemt for forbrugeren at finde frem til en forhandler af favoritmærket", fortæller Patrick Olsen, manden bag Liked.dk.

Modeelskere kan benytte Liked.dk kvit og frit, når sæsonens nyeste modetøj, sko og accessories skal købes hjem. "Vi tilbyder en gratis service, der leder forbrugere hen til blandt andet e-mærkede forhandlere, hvor de sikkert og trygt kan fortsætte deres shoppingtur. En aftale med e-handelsfonden øger dermed vores troværdighed hos forhandlere og forbrugere - og styrker forbrugernes shoppingoplevelse", udtaler Patrick Olsen.

Samarbejde med e-handelsfonden giver forbrugerne nye muligheder
Det er ikke kun Liked.dk, som får glæde af det nye samarbejde med e-handelsfonden. Danske forbrugere får også nemmere ved at finde frem til e-mærkede webbutikker, når garderoben skal beriges med sæsonens nyeste modetøj. "Vi har som mål altid at lede forbrugerne frem til de bedste og billigste forhandlere af modetøj, og med vores aftale med e-handelsfonden får danske forbrugere samtidig nemmere adgang til e-handelsfondens gratis Forbruger Hotline", påpeger Patrick Olsen.

Også Lars Schmidt Larsen, direktør i e-handelsfonden ser muligheder i det nye samarbejde, "Jo lettere det er for forbrugerne at finde den helt rigtige vare, til den helt rigtige pris og på en netbutik som e-mærkets jurister har tjekket og kontrolleret, des bedre, og derfor er vi rigtig glade for at kunne føje Liked.dk til listen af samarbejdspartnere."

E-handelsfonden samarbejder allerede med førende shoppingportaler såsom Priser.dk, Pricerunner.dk, Kelkoo.dk, og Mobilpriser.dk. Liked.dk er dog den første shoppingportal, som e-handelsfonden har valgt at samarbejde med inden for online modeshopping.

Om Liked.dk:
Liked.dk er en danskejet modeportal, der har mange tusinde tilbud indenfor tøj og mode. Liked.dk er ejet af virksomheden, Better-Web, og har specialisteret sig i at samle modetøj, sko og accessories ét sted - samtidig med at modeportalen fører modeelskere, fashionistaer og shoppere frem til mange af de bedste tilbud på markedet. Det er en gratis shoppingportal, som gør det billigere og nemmere for danske forbrugere at shoppe i online modebutikker. Som samarbejdspartner til e-handelsfonden er Liked.dk også et sikkert og trygt sted at starte en online shoppingtur, da forbrugere finder modetøj, sko og accessories, hvor e-mærkede webbutikker er fremhævet.

Relevant information

http://www.better-web.dk


Pressekontakt


Firma

Better-Web ApS
Valbygårdsvej 64 A
2500 Valby, Danmark

  24242524
  24242524

http://www.liked.dk/

Modtag nyheder fra Better-Web på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire