18/05-16
-
Pressemeddelelse
Fra pottejord til bord! Nu er der fem millioner køkkenhavepotter i de danske hjem
'Du kan skabe noget, og du kan hurtigt se effekten af det' - sådan beskriver livsstilsekspert Henrik Byager den nye samlekampagne i føtex og Bilka. På bare tre uger er der blevet udleveret over fem millioner køkkenhavepotter
'Du kan skabe noget, og du kan hurtigt se effekten af det' - sådan beskriver livsstilsekspert Henrik Byager den nye samlekampagne i føtex og Bilka. På bare tre uger er der blevet udleveret over fem millioner køkkenhavepotter
Den 23. april blev samlekampagnen "Min Køkkenhave" lanceret i føtex og Bilka. En kampagne der giver folk med grønne fingre mulighed for at samle 24 forskellige køkkenhavepotter, der hver især rummer spirende grønt til maden. Kun tre uger efter "Min Køkkenhave" er blevet sat i søen, har danskerne fået udleveret over fem millioner køkkenhavepotter.
For livsstilsekspert Henrik Byager kommer det ikke som en overraskelse, at forbrugerne har taget så godt imod kampagnen.
- For nogen kan det være uoverskueligt med en rigtig køkkenhave, men med de her 24 små køkkenhavepotter har du et koncept, der er let at forstå og let at gå i gang med. Du kan skabe noget - og du kan hurtigt se effekten af det. Dét er motiverende for både børn og voksne. Og så er det jo bare et ekstra krydderi på indkøbsturen, siger Henrik Byager.
Ifølge ham rammer køkkenhave-idéen desuden direkte ned i den samlermani, som hersker blandt forbrugerne i Danmark lige nu.
Store som små deler deres haver på Facebook og Instagram
"Min Køkkenhave" er ikke kun blevet modtaget positivt i de fysiske butikker. På Instagram og Facebook har utallige brugere lagt billeder op af deres hidtil etablerede køkkenhaver, og flere har oprettet lokale Facebook-grupper, hvor de kan bytte potter med hinanden.
Én af dem, der har delt sin samling på Facebook, er Marcus Toft på seks år fra Nørresundby. For ham er det en stor sejr, hver gang en ny grøntsag kommer i samlesættet. Og så kan han tilmed bidrage med grønt til aftensmaden, lyder det fra Marcus' far, der hjælper Marcus med at holde styr på alle potterne.
- Marcus synes, det er super sjovt at se køkkenhavepotterne gro, og det synes vi andre i familien egentlig også, siger Marcus' far Teddy Toft med et smil. Han hjælper Marcus med at organisere alle køkkenhavepotterne. De potter, han allerede har én af, ryger i en pose for sig til senere brug, eller hvis nogen skulle have lyst til at bytte med ham. Nu venter familien bare på, at planterne rigtigt får vokseværk.
Kunder i føtex og Bilka kan dyrke køkkenhaver i bordhøjde lidt længere end forventet. Kampagnens store succes betyder nemlig, at den er forlænget nogle uger ind i juni, så længe lager haves.
Pressekontakt
Group Communications
+45 87 78 50 02