27/06-16
-
Pressemeddelelse
Ny guldmærkekampagne fylder værktøjskassen med produkter fra Bosch
'Gør det selv' er temaet for Dansk Supermarked Groups 15. loyalitetskampagne, der rammer føtex, Bilka og Salling i dag den 24. juni. Denne gang kan danskerne samle mærker til en boremaskine, en plænetrimmer, et laservaterpas og meget mere
Fra i dag fredag kan kunderne samle guldmærker i føtex, Bilka og Salling og opnå store rabatter på en række bestsellerværktøjer fra Bosch. Med produkterne i guldmærkekampagnen forsøger Dansk Supermarked Group at imødekomme gør-det-selv-tendensen, der breder sig blandt forbrugerne.
Jakob Nørgaard, der er indkøbschef i Hus & Have og ansvarlig for loyalitetskampagner i Dansk Supermarked Group, forventer, at kampagnen vil henvende sig til mange.
- Vi tror på, at produkterne vil falde i god smag hos både den klassiske gør-det-selv-mand, der er vant til at sætte i stand og bygge, men samtidig også storbykvinden, som laver sine egne projekter derhjemme, forklarer Jakob Nørgaard.
Den nye guldmærkekampagne kommer til at løbe henover sommeren fra den 24. juni til og med den 21. oktober. Der er derfor også rig mulighed for gør-det-selv-projekter, som foregår udendørs.
- Sommerferien er lige om hjørnet, og så er det tid til alle de projekter, vi ikke lige når i hverdagen fx de mindre fornyelses- og renoveringsprojekter i huset eller sommerhuset, fortæller Jakob Nørgaard.
Første kampagne med værktøj
De tidligere loyalitetskampagner fra Dansk Supermarked Group har budt på alt fra gryder, bestik og køkkenprodukter til dyrekort og senest potter med frø til mini-køkkenhaven. Det er første gang, at virksomheden forsøger sig med værktøj, og Jakob Nørgaard har store forventninger til produkterne:
- Flere af produkterne fra Bosch er bestsellere, og de er samtidig også kendte for deres høje kvalitet. Derfor tror og håber jeg også på, at produkterne vil falde i kundernes smag, og jeg har glædet mig til, at kampagnen skydes i gang.
Guldmærkekampagnen indeholder el-værktøj fra Bosch - i alt 12 forskellige produkter.
Kampagnen starter den 24. juni og kører frem til den 21. oktober.
For hver 50 kr. man køber for i føtex, Bilka, Salling og på www.føtex.dk, www.bilka.dk og www.salling.dk, optjener man ét guldmærke.
Fyldte samlehæfter kan indløses til og med den 4. november 2016. - For hver 25 guldmærker man samler, får man op til 50 % rabat på et af de 12 produkter fra Bosch.
I forbindelse med kampagnen kan kunder med fyldte samlehæfter deltage i konkurrencen om at vinde en højtryksrenser. Konkurrencen kører igennem kampagnens 19. uger. Der vil blive fundet tre vindere hver uge - én for hver kæde i føtex, Bilka og Salling.
Pressekontakt
Group Communications
+45 87 78 50 02