30/05-17
-
Pressemeddelelse
Starbucks åbner ny flot café i Axel Towers
Den populære amerikanske kaffekæde Starbucks slår torsdag den 1. juni dørene op for endnu en markant café i Københavns nye arkitektoniske landemærke, Axel Towers. Caféen åbner i samarbejde med Dansk Supermarked Group
København bliver en kaffebar rigere, når Starbucks fejrer sit 10-års jubilæum i Danmark med endnu en café i det eksklusive, nye shoppingcenter i Axel Towers, der er placeret i hjertet af København. Den nye café får adresse i gadeplan i tårnet nærmest Tivoli, og med beliggenhed nær både Rådhuspladsen og Strøget indbyder caféen til en kaffepause midt i byens puls - både inde og udendørs.
Fra torsdag den 1. juni kl. 10 står store manager Tomas Stender og hans team klar til at servere friskbrygget kaffe for gæsterne. Og store manageren ser frem til at byde københavnerne velkommen i den nye café.
- Vi glæder os til at tage imod kunderne i vores nye Starbucks, og vi håber, der vil komme mange kaffe- og madglade gæster forbi. Vi er begejstrede for at blive en del af Axel Towers, der bliver et varemærke for København. Placering er perfekt for en Starbucks-café, og med god plads til udeservering tror jeg, at vi bliver et attraktivt sted hen over sommeren, siger han og fortsætter:
- Vi stiler efter at løfte barren for kvaliteten af kaffe endnu højere, så det bliver en café, hvor gæsterne altid får mulighed for at smage på forskellige og uprøvede kaffevarianter fra vores brede sortiment. Vores ambition er at give kunderne nye kaffeoplevelser, siger Thomas Stender.
10 år med Starbucks i Danmark
Indretningen af caféen har taget udgangspunkt i de arkitektoniske kendetegn for Axel Towers. Derfor er bygningens kobberfarve taget med indenfor, hvor der samtidig er højt til loftet og rustikke søjler står spredt rundt i caféen. Tvistet med et dæmpet lys er der sørget for, at den varme og hyggelige stemning indbyder til en afslappende stund i de nye lokaler.
Lokalerne er blandt andet indrettet med den ikoniske Result Chair, der er designet af Friso Kramer og Wim Reitveld i 1950'erne. Stolene bliver nu relanceret af Hay, men kan endnu ikke købes i butikkerne. Starbucks på Axeltorv bliver med sine knap 200 kvadratmeter en af de større Starbucks i Københavnsområdet.
På åbningsdagen bliver der kræset for de fremmødte. De første 150 fremmødte gæster får en speciel åbningsgave, mens en DJ vil spille friske sommerhits.
Michael Hald, der er Head of Franchise i Dansk Supermarked Group, er begejstret for åbningen af den nye Starbucks café.
- Vi er meget stolte over, at vores café i Axel Towers nu står klar til åbning. Placering i en arkitektonisk perle som Axel Towers, midt i Københavns travle hverdag, er perfekt. København har i forvejen en stærk café- og kaffekultur, og nu får københavnerne endnu en mulighed, hvor især udearealet bliver unikt. Vi tror den nye café bliver et samlingspunkt for alle københavnere og turister, der elsker kaffe og god mad, siger Michael Hald.
Dansk Supermarked Group har med den nye Starbucks i København franchise på 16 ud af de 22 Starbucks caféer i Danmark - de fleste af dem ligger i forbindelse med Dansk Supermarked Groups varehuse Salling, føtex og Bilka.
Starbucks Corporation
Siden 1971 har Starbucks engageret sig i etisk handel og ristning af arabica kaffe af højeste kvalitet fra hele verden. Med butikker over hele kloden er Starbucks i dag den førende forhandler af specialitetskaffe. Gennem Starbucks' vedholdende engagement til kvalitet og deres grundlæggende principper, bringer virksomheden den unikke Starbucks-oplevelse til live for enhver kunde gennem hver eneste kop. Læs mere på www.starbucks.com
Pressekontakt
Group Communications
+45 87 78 50 02