Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/01-14   -   Pressemeddelelse

Historisk stor OL-donation fra Dansk Supermarked

15 mio. kr. fra Dansk Supermarked til OL-forberedelser alene i 2014 er et kæmpe rygstød og samtidig den største donation, der er givet i dansk eliteidræt.

Det fireårige OL-partnerskab mellem Dansk Supermarked, Team Danmark og DIF giver OL-holdet et ekstra gear frem mod OL 2016 i Rio. Derfor er ambitionerne for OL-holdet også høje: 10 medaljer og et stort hold atleter.

Samarbejdet med Dansk Supermarked A/S, der består af kæderne føtex, Netto og Bilka, løfter igen i år atleternes vilkår markant. Administrerende direktør i Dansk Supermarked Per Bank er glad for, at de potentielle OL-medaljetagere allerede nu får optimeret deres forberedelser frem mod Rio:

- I Bilka, Netto og føtex kender vi værdien af talentudvikling og toppræstationer. Vi tror på, at atleterne bedre kan levere varen, hvis de får de rigtige betingelser, både i træning, konkurrencer og til hverdag. Det vil vi gerne give dem. Derfor er det med stolthed, at vi er med til at give Danmarks bedste talenter, atleter og hold endnu et rygstød frem mod OL i 2016, siger Per Bank.

Pengene fra Dansk Supermarked kommer via en donation fra Salling-fondene og er målrettet fem områder, som alle styrker OL-holdets muligheder for at lave gode resultater i Rio:
Optimale OL-forberedelser - bedre træningsforberedelser og målrettet international konkurrencedeltagelse for potentielle OL-medaljetagere.
Udstyr i verdensklasse - optimalt materiel og udstyr til udvalgte olympiske sportsgrene.
Atletstipendier - atletstipendier til OL-deltagere og potentielle medaljevindere.
Nye muligheder for OL-talenterne - særlige talentprogrammer og fokus på talenttrænerne skal sikre mulighederne for næste generation af OL-stjerner.
High Performance Center under OL i Rio - optimale rammer for OL-holdet, både inden for og uden for OL-byen.
- De sportslige resultater i mange olympiske sportsgrene i 2013 har skabt en rigtig god optimisme, og med den nye donation fra Dansk Supermarked kan vi styrke kvaliteten af OL-forberedelserne yderligere i det kommende år. Vi kan bl.a. investere i nyt og optimalt materiel og udstyr for en række atleter og hold, og vi kan investere flere ressourcer til medaljekandidaternes træning og konkurrencer i 2014, hvor der bl.a. er OL-kvalifikation i sejlsport og skydning, siger Team Danmarks direktør, Michael Andersen.

Donationen på 15 mio. kr. blev offentliggjort mandag 13/1 ved et olympisk arrangement i Hvidovre Curlinghal med deltagelse af det danske OL-hold, der skal i ilden ved vinter-OL, som begynder 7. februar 2014.

Fotos fra mandagens præsentation til fri redaktionel brug kan hentes på www.OL.dk under "Presse".

Baggrund
I 2013 donerede Dansk Supermarked A/S 10 mio. kr. som startbeløb på et fireårigt OL-partnerskab. Dansk Supermarkeds støtte til Team Danmark og DIF sker via en donation fra Salling-fondene, som er majoritetsejer af Dansk Supermarked.

Ved OL 2012 i London vandt Danmark 9 medaljer og var repræsenteret i 17 sportsgrene, og resultaterne i London var de bedste siden OL i 1948. Overliggeren bliver således løftet med ambitionen om 10 medaljer og 20 sportsgrene ved OL 2016 i Rio.

(Foto: Lars Møller & Lars Schram for DIF og Team Danmark)

Kontaktinformation

Mads Hvitved Grand, pressechef
Dansk Supermarked A/S, tlf.: 29 65 45 66

Michael Andersen, direktør
Team Danmark, tlf.: 51 26 60 62

Pressekontakt


Firma

Dansk Supermarked
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand, Danmark

  +45 87 78 50 00

http://www.dansksupermarked.com

Modtag nyheder fra Dansk Supermarked Group på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater