Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/05-14   -   Pressemeddelelse

Carl's Jr. kommer til Aalborg

USA's femtestørste burgerkæde åbner i Bilka Skalborg til sommer

Til juli får aalborgenserne mulighed for at sætte tænderne i saftige, flammegrillede burgere fra den amerikanske burgerkæde Carl's Jr.

Dansk Supermarked har planer om at gøre Carl's Jr. til en landsdækkende burgerkæde, og restauranten i Bilka Skalborg bliver den fjerde restaurant i Danmark. Ombygningen er netop gået i gang i varehuset, og restauranten kommer til at ligge, hvor Quick Food'en lå. Både Bistro og Quick Food bevares i varehuset - Quick Food'en dog i en mindre udgave.

Varehuschef i Bilka Skalborg Peer Thomassen ser frem til at få det amerikanske burgerbrand inden for dørene.

- Det bliver rigtig godt at kunne tilbyde kunderne et nyt, markant koncept i Aalborg Storcenter. Vi kan se, at Carl's Jr. er populært ikke bare i udlandet, men også herhjemme, så vi glæder os, siger Peer Thomassen.

Carl's Jr. er kendt af burgerentusiaster over hele verden for sine store, saftige flammegrillede burgere fremstillet af 100 pct. oksekød, og sine håndlavede Chicken Tenders, der tilberedes i restauranten af store stykker kyllingebryst. Herlighederne sælges under sloganet "Eat like you mean it".

Carl's Jr. Adskiller sig desuden fra konkurrenterne ved, at maden først laves i det øjeblik gæsten bestiller, hvorefter menuen serveres ved bordet. Derudover er ketchup, mayonnaise og refill af sodavand gratis.

Slår konkurrenterne på kvalitet og service
Sidste år åbnede de to første Carl's Jr. restauranter i henholdsvis Bilka Vejle og Bilka Næstved, og til juni åbner nummer tre i Bilka Kolding. Modtagelsen af de to første restauranter er ifølge Head of Franchise i Dansk Supermarked, Martin Uebel, gået over al forventning.

- Det har været en bragende succes. Vi har haft flere gæster i restauranterne, end vi overhovedet havde regnet med, og de køber også mere end forventet. Men det bedste er faktisk, at kunderne vurderer Carl's Jr. til at være langt bedre end andre sammenlignelige restauranter. Og det fortæller os, at vi har fat i det rigtige her, fortæller Martin Uebel. Om

Carl's Jr.®
Carl's Jr. og deres Happy Star-logo har været favoritter i USA i mere end 70 år. Stifteren Carl N. Karcher og hans kone, Margaret, brugte i 1941 deres opsparing på 15 $ og lånte 311 $ i deres bil for at købe en enkelt amerikansk pølsevogn i Los Angeles, Californien. Karcher-familien fik deres lille forretning til at vokse, og i 1945 havde de fire amerikanske pølsevogne og åbnede en Carl's Drive-In Barbecue. I 1956 lancerede de den første Carl's Jr.® restaurant, som fik navnet, fordi det var en mindre udgave af deres såkaldte "sit-down-restauranter". Carl's Jr.® er vokset fra en enkelt amerikansk pølsevogn til at have 1447 restauranter verden over.

Om CKE Restaurants, Inc.
CKE Restaurant Holdings, Inc. er en privatejet virksomhed med hovedkvarter i Carpinteria, Californien. Virksomheden og dens datterselskaber består af 3464 franchises og egne restauranter, som drives under navnene Carl's Jr. og Hardee's. Restauranterne er fordelt på 42 stater i USA og 30 andre lande.

Læs mere på www.ckr.com, på www.carlsjr.com og www.hardees.com

Kontaktinformation

Yderligere oplysninger hos Head of Franchise i Dansk Supermarked Martin Uebel på telefon 21 15 88 02 eller via e-mail mu.aarhus@salling.dk eller varehuschef i Bilka Skalborg Peer Thomassen på telefon 98 79 70 00 eller via e-mail pst.skalborg@bilka.dk.

Pressekontakt


Firma

Dansk Supermarked
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand, Danmark

  +45 87 78 50 00

http://www.dansksupermarked.com

Modtag nyheder fra Dansk Supermarked Group på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater