Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/06-14   -   Pressemeddelelse

Anette fyrer op under flammegrillen

Den 18. juni åbner den amerikanske burgerrestaurant Carl's Jr. i Kolding Storcenter

Der er lagt op til et brag af en åbning, når USA's femtestørste burgerkæde, Carl's Jr., slår dørene op i Kolding Storcenter onsdag den 18. juni kl. 10.30.

Carl's Jr. udlodder kuponhæfter til de første 50 gæster i køen, når restauranten åbner. Kuponhæfterne kan bruges til at indløse én gratis burger om ugen i et helt år.

Restaurantchef Anette Weber og hendes team glæder sig til at fyre op under flammegrillen og servere saftige burgere og milkshakes for gæsterne.

- Det er vildt spændende at være med til at starte et koncept som dette op fra bunden. Vi har været under oplæring i flere uger, så nu vi glæder os til at åbne vores egen restaurant her i Kolding og give kunderne en forrygende oplevelse, siger hun.

Koldings Carl's Jr. får drive thru, og indkørslen hertil ligger ved siden af Bilkas indgang i Kolding Storcenter.

Restauranten er indrettet i klassisk amerikansk surferstil med knaldrødt interiør, loungestemning og hyggelig belysning.

Carl's Jr. er kendt af burgerentusiaster over hele verden for sine store, saftige flammegrillede burgere fremstillet af 100 pct. oksekød, der sælges under sloganet "Eat like you mean it". Derudover adskiller Carl's Jr. sig fra konkurrenterne ved at maden først laves i det øjeblik gæsten bestiller, hvorefter den bliver serveret ved bordet. Desuden er der gratis ketchup, mayonnaise og refill af sodavand.

Restauranten i Kolding bliver den tredje i Danmark. Sidste år åbnede Carl's Jr. i Bilka Næstved og Bilka Vejle, som en del af et franchise samarbejde mellem Dansk Supermarked og CKE Restaurants Inc.

Om Carl's Jr.®
Carl's Jr. og deres Happy Star-logo har været favoritter i USA i mere end 70 år. Stifteren Carl N. Karcher og hans kone, Margaret, brugte i 1941 deres opsparing på 15 $ og lånte 311 $ i deres bil for at købe en enkelt amerikansk pølsevogn i Los Angeles, Californien. Karcher-familien fik deres lille forretning til at vokse, og i 1945 havde de fire amerikanske pølsevogne og åbnede en Carl's Drive-In Barbecue. I 1956 lancerede de den første Carl's Jr.® restaurant, som fik navnet, fordi det var en mindre udgave af deres såkaldte "sit-down-restauranter". Carl's Jr.® er vokset fra en enkelt amerikansk pølsevogn til at have 1447 restauranter verden over.

Om CKE Restaurants, Inc.
CKE Restaurant Holdings, Inc. er en privatejet virksomhed med hovedkvarter i Carpinteria, Californien. Virksomheden og dens datterselskaber består af 3464 franchises og egne restauranter, som drives under navnene Carl's Jr. og Hardee's. Restauranterne er fordelt på 42 stater i USA og 30 andre lande. Læs mere på www.ckr.com, på www.carlsjr.com og www.hardees.com.

Pressekontakt


Firma

Dansk Supermarked
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand, Danmark

  +45 87 78 50 00

http://www.dansksupermarked.com

Modtag nyheder fra Dansk Supermarked Group på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater