19/09-14
-
Pressemeddelelse
Kaffen er klar i Aarhus Nord
Den 25. september åbner Starbucks deres første kiosk-kaffebar i Danmark i Storcenter Nord
Torsdag den 25. september klokken 07.00 åbner Starbucks i samarbejde med Dansk Supermarked sin anden kaffebar i Aarhus og den tiende på landsplan, når Starbucks rykker ind ved føtex i Storcenter Nord.
Den nye kaffebar i Storcenter Nord bliver den første i Danmark, der er udformet som en kiosk, hvor kunder kan købe to go-kaffe. Det giver ifølge Nicolai Gradman, logistikchef i Dansk Supermarked, rigtig god mening.
- Vi har valgt kioskløsningen, da den er optimal for kunder i centeret og i føtex. Man får en hurtig ekspedition og kan tage en kop kaffe med på shoppingturen. Men også centerets placering nær universitet og de mange kontorvirksomheder giver os anledning til at tro, at mange vil komme forbi og tage en god kop kaffe med på farten, siger Nicolai Gradman.
Nyt team med erfaren frontkvinde
Bag disken står et helt nyt hold baristaer, som de seneste uger er blevet trænet af Starbucks i kaffebrygningens ædle kundskaber. I spidsen for teamet i Storcenter Nord står Ditte Fogt Jensen, der kommer fra en stilling som konstitueret Store Manager i Starbucks Salling, Aarhus.
- Det bliver fedt at prøve kioskformatet af i Danmark, og vi bliver faktisk den første i Europa, som får en nytænkt udgave af kioskformatet. Det bliver en spændende udfordring, og vi glæder os til at give kunderne en god oplevelse med Starbucks, siger Ditte Fogt Jensen.
Ditte og resten af personalet i den nye kaffebar har kaffen klar, når de åbner den 25. september klokken 07.00.
Om Starbucks
Siden 1971 har Starbucks engageret sig i etisk handel og ristning af arabica kaffe af højeste kvalitet fra hele verden. Med butikker over hele kloden er Starbucks i dag den førende forhandler af specialitetskaffe. Gennem Starbucks' vedholdende engagement til kvalitet og deres grundlæggende principper, bringer virksomheden den unikke Starbucks-oplevelse til live for enhver kunde gennem hver eneste kop. Læs mere på www.starbucks.com.
Om Dansk Supermarked
Dansk Supermarked er Danmarks største detailvirksomhed og driver mere end 1.200 butikker i fire lande. Hver dag forsyner virksomheden næsten 2 mio. kunder med dagligvarer og alverdens nonfoodvarer gennem kæderne føtex, Bilka, Netto og Salling og webshoppen Bilka.dk. Dansk Supermarked ejes af Salling-fondene og A.P. Møller - Mærsk og omsætter for ca. 56 mia. kr. årligt.