Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/05-15   -   Pressemeddelelse

Ny guldmærkekampagne skal sælge sports- og outdoorprodukter i føtex, Bilka og Salling

Køkkengrej og dyrekort viger pladsen for soveposer, rygsække og pandelamper i den 11. loyalitetskampagne fra Dansk Supermarked

Så snart den sidste hvalhaj er sat ind i samlemapperne fra føtex, Bilka og Sallings Ocean Animal Planet-kampagne, er de tre kæder under Dansk Supermarked klar med en ny loyalitetskampagne. Denne gang er det en guldmærkekampagne, hvor kunderne kan købe sports- og outdoorprodukter fra Hi-Tec med op til 75 % rabat.

Hi-Tec er en hollandsk virksomhed, som har fremstillet funktionelle sports- og outdoorprodukter af høj kvalitet siden 1974. Produkterne, der indgår i kampagnen, omfatter soveposer, pandelamper, rygsække, multifunktionsværktøj, vandrestave, telte og liggeunderlag m.m.

- Efterhånden har vi kørt en del kampagner med køkkenudstyr og ting til hjemmet. Med Hi-Tecs produkter kan vi skabe en kampagne, der appellerer til mennesker, som holder af at være aktive udendørs, og det er der heldigvis mange danskere, der gør, siger indkøbsdirektør Jean Ladehoff, som er ansvarlig for kampagnerne.

En folkesport at samle mærker
Ved Dansk Supermarkeds guldmærkekampagner langes der normalt mellem 500.000 og 1,5 mio. produkter over diskene, og Jean Ladehoff er spændt på, om også Hi-Tecs outdoorprodukter kan skabe lige så stor interesse blandt forbrugerne.

Kampagnen er den 11. af sin slags, siden Dansk Supermarked lancerede den første guldmærkekampagne i 2012, hvor varehusene nærmest blev løbet over ende af kunder, der ville have gryder fra Thomas Cook & Pour. Kampagnen endte med 1,7 mio. solgte gryder og blæste alle argumenter om, at "danskerne ikke gider rabatmærker" af bordet. Siden har Dansk Supermarked kørt otte guldmærkekampagner og to Animal Planet-dyrekort kampagner - alle med stor succes.

- Den forestilling, som vi og andre i branchen havde, om, at danskerne ikke var interesserede i at samle mærker, var helt forkert. Jeg er glad for, at vi dengang lod det komme an på en prøve. I dag er der nærmest ikke den kæde, som ikke kører loyalitetskampagner, og det at samle på rabatmærker er nærmest blevet en folkesport, siger Jean Ladehoff.

Om kampagnen
- Guldmærkekampagnen om Hi-Tec sports- og outdoorprodukter begynder den 15. maj og løber frem til den 28. august 2015
- For hver 50 kr. man køber for i føtex, Bilka, Salling eller på hjemmesiderne bilka.dk og Salling.dk optjener man 1 guldmærke
- Ved at indløse mellem 10-40 mærker kan kunderne købe 16 forskellige produkter med op til 75 % rabat
- I forbindelse med kampagnen køres en konkurrence, hvor præmien er en vandretur til Harzen til en værdi af 12.000 kr.

Pressekontakt


Firma

Dansk Supermarked
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand, Danmark

  +45 87 78 50 00

http://www.dansksupermarked.com

Modtag nyheder fra Dansk Supermarked Group på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater