Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/06-15   -   Pressemeddelelse

Det Store Pakkespil løber med endnu en international pris

For andet år i træk er Dansk Supermarkeds mobilspil blevet kåret som vinder i den internationale prisuddeling The Loyalty Awards

12,5 år. Så lang tid brugte de næsten 300.000 unikke deltagere tilsammen på Det Store Pakkespil op til jul sidste år. Den store popularitet er nu blevet belønnet med en international pris.

Det Store Pakkespil, som gav kunder i Bilka, føtex og Salling mulighed for at vinde præmier for i alt to millioner kroner, har endnu en gang vundet 1.-pladsen i kategorien "Best Short Term Loyalty Programme" ved den internationale prisuddeling The Loyalty Awards.

For Kåre Nicolaisen, online marketingchef i Dansk Supermarked, er prisen og de øvrige nomineringer en vigtig anerkendelse af den store indsats på tværs af koncernen, der ligger bag spillet.

- Med en førsteplads og hele otte nomineringer står det klart, at Dansk Supermarked er blandt de bedste og mest innovative retailers i Europa, når det gælder loyalitetskampagner. Det er Det Store Pakkespil et eksempel på, og samlekortkampagnen i samarbejde med Animal Planet er et andet. Det handler grundlæggende om at invitere deltagerne på nye kunderejser og kundeoplevelser, som foregår på tværs af alle vores platforme, siger han.

Kombinationen af, at kunderne har kunnet spille online og afhente præmier i Bilka og føtex, har tiltrukket flere kunder både online og i de fysiske butikker. Samtidig har spillet gjort deltagerne mere positive over for Dansk Supermarked og de leverandører, der har sponsoreret de mange præmier.

Vigtigt med involvering af medarbejdere
Første udgave af spillet kørte i 2013, og for at gøre den seneste udgave endnu bedre har holdet bag trukket på både egne erfaringer og tilbagemeldinger fra deltagerne. En større involvering af medarbejderne har ifølge Kåre Nicolaisen været en af de vigtigste forbedringer.

- Før vi lancerede mobilspillet for kunderne, kørte vi en intern testudgave for medarbejderne. På den måde sikrede vi os både, at spillet fungerede optimalt, og at alle medarbejderne var klædt på til at give kunderne den nødvendige hjælp, hvis de fik henvendelser om det, siger han.

Et andet nyt tiltag var de såkaldte julehjerter, som man kunne vinde ved at deltage i spillet. Julehjerterne kunne derfor bruges som betaling for forskellige præmier eller lodder i konkurrencen om hovedpræmien, som var en splinterny SEAT Mii.

Fakta om Det Store Pakkespil
Det Store Pakkespil er et mobilbaseret onlinespil, der giver kunder mulighed for at vinde præmier for mere end 2 millioner kroner, som kunne afhentes i Bilka eller føtex.
Spillet kørte i perioden 26/11-2014 til 31/12-2014. Hver dag i perioden kunne deltagerne vinde præmier, som kunne afhentes i Bilka, føtex eller Salling. Hovedpræmien var en SEAT Mii.
296.534 unikke deltagere spillede mindst én gang hver (vækst på 79 % i forhold til 2013).
Der blev spillet i alt 3.409.003 spil (vækst på 168 % i forhold til 2013) - eller mere end et spil i sekundet i hele perioden.
Der blev brugt 109.183 timer på spillet (vækst på 396 % i forhold til 2013) - eller hvad der svarer til 12,5 år.
Juleaften alene blev der spillet mere end 95.000 spil.

Pressekontakt


Firma

Dansk Supermarked
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand, Danmark

  +45 87 78 50 00

http://www.dansksupermarked.com

Modtag nyheder fra Dansk Supermarked Group på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater