Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/09-15   -   Pressemeddelelse

føtex, Bilka, Netto og Salling støtter indsamling til syriske flygtninge i nærområderne

De tre dagligvarekæder føtex, Bilka og Netto og stormagasinet Salling donerer i denne uge 25 øre for hvert solgt rundstykke til DR og TV 2's landsindsamling "HJÆLP NU!"

For hvert rundstykke, der bliver solgt fra mandag den 14. til fredag den 18. september 2015 fra bagerne i Salling, føtex og Bilka og boller/stykker fra Brødhuset i Netto, donerer kæderne 25 øre til landsindsamlingen "HJÆLP NU!".

Indsamlingen er initieret af DR og TV 2, og pengene går til 12 nødhjælpsorganisationer, som hjælper flygtninge i Syriens nærområder.

- Ligesom alle andre er vi dybt berørte af situationen i og omkring Syrien. Vi har medarbejdere, som selv er flygtet derfra, og vi vil gerne gøre noget for at hjælpe de mennesker, som på grund af krig og voldshandlinger har været nødt til at forlade alt, hvad de kender og holder af, siger CSR-chef i Dansk Supermarked Helene Regnell.

Forventer en donation på 200.000 kroner eller mere
Hun forventer, at det samlede salg hen over de fem dage vil munde ud i en donation på cirka 200.000 kroner eller derover.

- Vi kan kun håbe, at rigtig mange vælger at købe rundstykker i Salling, føtex, Netto og Bilka i denne uge. For der er brug for hver en krone til nødhjælpsarbejdet i områderne omkring Syrien, siger Helene Regnell.

Dansk Supermarked driver 89 føtex-varehuse, 17 Bilka-varehuse, 457 Netto-butikker og to Salling stormagasiner, og alle rundstykker solgt fra bagerne i Salling, føtex og Bilka og boller/stykker fra Brødhuset i Netto sikrer 25 øre til indsamlingen.

Hvad går pengene til?
12 forskellige nødhjælpsorganisationer får del i de midler, som samles ind i forbindelse med DR og TV 2's landsindsamling "HJÆLP NU!": Dansk Flygtningehjælp, UNICEF Danmark, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, ADRA Danmark, Red Barnet, Læger uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke, SOS Børnebyerne, CARITAS Danmark, Mission Øst og Dansk Folkehjælp.

Pengene går til nødhjælp til nogle af de 4 millioner mennesker, der er flygtet til Jordan, Libanon, Tyrkiet, Egypten og Irak og til de over 7,5 millioner internt fordrevne inde i Syrien.

Pressekontakt


Firma

Dansk Supermarked
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand, Danmark

  +45 87 78 50 00

http://www.dansksupermarked.com

Modtag nyheder fra Dansk Supermarked Group på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater