Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/06-15   -   Pressemeddelelse

KTerhvervsbyg A/S mærker vækst i industrien



Der er fremgang i dansk industri. Der bygges nyt, og der bygges til. Danske industrivirksomheder opruster til vækst, og det sætter gang i byggeriet. KTerhvervsbyg A/S mærker behovet for nye fysiske rammer til at understøtte virksomhedernes overordnede mål og vækstambitioner. Aktuelt bygger entreprenøren en ny tilbygning for Akea Automation, der er en af dem, som har oplevet uventet vækst.

Vækst og nye medarbejdere sætter gang i byggeriet
Statsministeren Helle Thorning Smith åbnede valgkampen med at konstatere, at Danmark er ude af finanskrisen. Det mærkes i dansk industri. Der bygges nyt og der bygges til. Danske industrivirksomheder opruster til vækst, og det sætter gang i byggeriet. KTerhvervsbyg A/S som er specialister i erhvervsbyggeri mærker, at flere og flere industrivirksomheder bygger nyt for at gøre plads til nye medarbejdere og for at optimere produktions- og lagerprocesser.

Aktuelt bygger entreprenøren en industrihal på 659m2 for Akea Automation, som fremstiller og eksporterer maskiner til automatisering af produktion i metalindustrien. Tilbygningen er en investering, som for den nordjyske virksomhed er afgørende for at gennemføre nye projekter. Fra KTerhvervsbyg A/S lyder det: "De fysiske faciliteter er en betragtelig del af virksomhedernes produktivitet og skal derfor løbende tilpasses virksomhedens behov og aktiviteter for at understøtte virksomhedens overordnede mål og skabe optimal værdi". Entreprenøren oplever, at industrivirksomhederne i stigende grad har gjort sig tanker om fremtidens vækstmuligheder, når de kontakter entreprenøren med nye byggeplaner.

Ny industrihal giver plads til en vækst på 50 %
For Akea Automation har byggeriet betydet, at virksomheden nu har mulighed for at sige ja til kontrakter, der ellers ikke ville have været plads til at gennemføre i efteråret: "Væksten er lidt uventet kommet til os, samtidig med at vi har sat byggeriet i gang. Det har været den helt rigtig timing og en god beslutning. Med den nye hal har vi plads til 50 % vækst. Langsigtet får vi mulighed for at få større omsætning, flere medarbejdere og en stærkere virksomhed", lyder det fra Jan Kloster Pedersen, direktør i Akea Automation." Dansk industri har generelt øget sin eksport, og det har sat gang i beskæftigelsen. Dansk Metal forudsiger en beskæftigelsesfremgang i Danmark på 25.000 flere ansatte i industrien i 2020, heraf 5.000 ansatte i 2015.*

Pressekontakt

Per Henriksen
Partner
  +45 20 75 70 81

Firma

KT erhvervsbyg A/S
Ryttervangen 18
7323 Give, Danmark

  +45 60 22 93 94

www.kterhvervsbyg.dk

Modtag nyheder fra KT erhvervsbyg A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire