Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/03-18   -   Pressemeddelelse

Studerende bag velgørenhedsevent med Erann DD



‘Musik for BROEN’ er en velgørenhedsevent med middag og koncert af Erann DD til fordel for BROEN Danmarks nyoprettede Musikpulje for udsatte børns mulighed for at gå til musik i fritiden. Bag arrangementet står en gruppe studerende fra CphBusiness Academy. De har som led i deres uddannelse arrangeret en unik velgørenhedsaften i selskab med musiker og sangskriver Erann DD.

Musik for BROEN’ er en velgørenhedsevent på Designmuseum Danmark den 4. april med middag og koncert af Erann DD til fordel for BROEN Danmarks nyoprettede Musikpulje.

Bag arrangementet står en gruppe frivillige studerende fra CphBusiness Academy. De har som led i deres uddannelse arrangeret en unik velgørenhedsaften i selskab med musiker og sangskriver Erann DD. Selv om deres projekt på studiet er slut og veloverstået med gennemført eksamen, har de syv studerende knoklet videre i fritiden for at gennemføre højdepunktet i projektet: Selve eventen. Den kan dog først afholdes efter den fem ugers projektperiode, der var afsat i uddannelsen. Derfor arbejder de studerende nu i deres fritid for at virkeliggøre projektet.

Middag og intimkoncert uden honorar

Deltagerne i eventen får en lækker middag og en intimkoncert med Erann DD i Designmuseet på Bredgade 68 i København. Lars Nybroe fra BROEN Herlev vil kort fortælle gæsterne om BROENs indsats. Derefter er lagt op til en stemningsfuld aften i museets flotte lokaler. Til slut håber de studerende at have et første overblik over, hvor meget deres event har samlet ind til udsatte børns deltagelse i musikaktiviteter i fritiden.

Designmuseet stiller sin flotte festsal til rådighed. Museets café Klint sørger for at tilberede en velsmagende menu. Alle medvirkende stiller sin arbejdskraft gratis til rådighed for velgørenhedseventen, og en række firmaer har sponsoreret bl.a. kildevand, kaffe og vin for at nedbringe udgiften til middagen. Musikken er frit stillet til rådighed af Koda og Gramex uden betaling.

Eventen Musik for BROEN er onsdag den 4. april på Designmuseum Danmark kl. 18.30 - ca. 22. Adressen er Bredgade 68, 1260 København K

Billetter til Musik for BROEN koster 500 kr., hvoraf de 400 kr. går til indsamlingen. Hele overskuddet går direkte til Musikpuljen hos BROEN Danmark. Billetter købes hos Safeticket frem til og med mandag den 2. april. Der er stadig enkelte ledige billetter.

Eventgruppen af studerende fra Cph Business Academy består af: Amanda Vodder Allenberg, Camilla Von Benzon Hollesen, Christine Islev-Noes, Kristian Hjelm, Laura Klingert, Nikolas Laursen og Simon Ab Olsen.

Fik selv venner gennem fritidsaktiviteter

De syv studerende fandt sammen om projektet, fordi de fandt stor sympati for tanken om at gøre en forskel for børn og unge uden ressoucer til at gå til noget i fritiden. I deres søgen efter et formål, som de kunne gå ind for, fandt de BROEN Danmark mellem en række andre organisationer for børn og unges trivsel.

"Vi valgte BROEN, fordi vi ikke kendte det i forvejen. Vi blev meget begejstrede for tanken om at hjælpe børn til at få gode oplevelser i fritiden og til at blive en del af et godt fællesskab," siger Laura Klingert fra eventgruppen og fortsætter:
"Vi syntes, at 'Musik for BROEN' var et meget relevant projekt for os, fordi vi selv er unge. Men også fordi vi alle kommer fra det, man vil kalde ressourcestærke familier, og ikke selv har haft sociale problemer, der betød, at vi ikke kunne gå til noget i vores fritid som børn. Det har været en øjenåbner for os, at ikke alle børn og unge i Danmark har de samme muligheder, som vi har haft. Det har også været en stor motivation, at vi med dette projekt faktisk selv kan hjælpe og gøre en forskel for socialt udsatte børn. Vi synes, at det er meget vigtigt for alle børn at blive en del af et fællesskab og at kunne trives hele året. Det kan fritidsaktiviteter såsom idræt, spejder, dans og musik. Vi har selv mange af vores gode venner fra de fritidsaktiviteter, som vi selv har gået til. Det ønsker vi også for andre børn og unge at opleve."

Musikpuljen hos BROEN Danmark

Det koster i gennemsnit 1.500-2.000 kr. pr år at hjælpe et barn til en fritidsaktivitet. Her skiller deltagelse i musikskoleundervisning sig ud som en af de dyrere aktiviteter. Det får flere af BROENs lokalforeninger til kun i meget begrænset omfang at støtte deltagelse i musikskole pga. den økonomiske udgift. Enkelte musikskoler har mulighed for et mindre antal delvise fripladser i musikskolens undervisning, men det dækker efter vores erfaring langt fra behovet.

Derfor har BROEN Danmark valgt at etablere en særlig musikpulje til at støtte flere udsatte børn til at gå til musik. Det første skridt er sket i samarbejde med musikforlaget Stepnote, som har givet en donation på 5.000 kr. Bidraget udgør startskuddet til en pulje til at støtte musikskoleundervisning for udsatte børn.

"BROEN Danmark vil nu søge at rejse flere midler til Musikpuljen, som kan søges af BROENs lokalforeninger til at hjælpe børn til at gå i musikskole. Og derfor hilser vi i BROEN de studerendes initiativ og event den 4. april meget velkommen," fortæller formand Peter Poulsen fra BROEN Danmark.

Mere information
Eventgruppen: Laura Klingert, tlf. 42 79 10 01, mail: laura.klingert@gmail.com

BROEN Danmark: Henrik Nørgaard, foreningskonsulent, tlf. 22 84 85 76, mail: henrik@broen-danmark.dk

www.broen-danmark.dk

Tekst til foto:
De studerende i eventgruppen samlet i Festsalen (fra venstre): Nikolas, Kristian, Simon, Amanda, Laura, Camille og Christine (foto: BROEN Danmark)
Kerim Mulalic, 15 år, bliver støttet af BROEN Horsens til at spille klassisk klaver i Horsens Musikskole, vandt som 11-årig andenpræmien i Berlingskes musikkonkurrence.

Relevant information

Velgørenhedsevent med Erann DD for udsatte børn
https://broen-danmark.dk/blog/velgoerenhedsevent-med-erann-dd/

Pulje til mere musik for udsatte børn og unge
https://broen-danmark.dk/blog/pulje-mere-musik/


Billeder


Pressekontakt

Henrik Nørgaard
Foreningskonsulent
  +4522848576

Firma

BROEN Danmark
Falstersgade 24
8700 Horsens, Danmark

  +45 28 59 80 10
  +45 22 84 85 76

https://www.broen-danmark.dk

Modtag nyheder fra BROEN Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.