10/07-23   -   Pressemeddelelse

En aktiv fritid kan skabe mere trivsel og integration

Den positive historie i dagens nyhedsstrøm lyder "Færre fattige børn blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere". Samme dag er der desværre også en stærkt negativ historie, som hedder "På ni ud af ti folkeskoler er der børn, som kommer i skole på nedsat tid." Måske kan begge dele styrkes og gøres bedre ved at inddrage støtte til en aktiv fritid til børn fra socialt udsatte familier.

En tilfældig dag i juli byder nyhedsstrømmen på to opsigtsvækkende historier, som vi finder meget relevante i en organisation som BROEN.

Mandag den 10. juli er AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ude med det positive budskab om, at "Børnefattigdommen stikker mindre dybt end tidligere" og at der er "Færre fattige børn blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere". Samme dag kan DR fortælle, at "Flere børn kan ikke klare at gå i skole på fuld tid", hvilket dækker over en undersøgelse der viser, at der på på ni ud af ti danske folkeskoler er elever, som har et formindsket skema. Dvs. ikke går i skole på fuld tid eller slet ikke kommer i skole over kortere eller længere perioder.

På den ene side en opløftende nyhed, som burde gøre de fleste glade og få dem til at sige, at det går bedre med at begrænse børnefattigdom i Danmark, end man måske skulle tro. På den anden side en stærkt bekymrende nyhed, der for alvor viser, at det er et udbredt problem, at en del børn i Danmark trives så dårligt i hverdagen og i skolen, at de ikke har lyst eller energi til at møde op i skolen og i stedet må undervises på anden måde, som oftest hjemme på børneværelset uden en voksen ved siden af til at hjælpe sig med de daglige lektier.

I BROEN Danmark tror vi på, at vi har et tilbud, som rigtigt anvendt, kan hjælpe med på den ene side at styrke indsatsen mod børnefattigdom og fremme integration i det danske samfund, og på den anden side kan styrke nogle af de børn, som ikke trives i skolen. Nemlig med støtte til at opnå en aktiv fritid sammen med andre børn og voksne rollemodeller. Mere om det om lidt.

Færre fattige børn, men flere i nogle kommuner
AE's rapport fortæller overordnet, at antallet af børn i fattige familier faldt fra 56.500 i 2020 til 53.800 i 2021. Det viser rapporten fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som følger udviklingen i familier under fattigdomsgrænsen. Det er overordnet en positiv faldende tendens siden 2017, men niveauet er alligevel højere end i 2016.
Samtidig viser rapporten, at der er kommet flere fattige børn i 20 af landets kommuner på trods af den positive udvikling på landsplan. Der er stor forskel på omfanget af børnefattigdom mellem de enkelte kommuner. I nogle kommuner er det et barn ud af 11, der lever i fattigdom, mens det i en kommune som Egedal kun er et barn ud af 50, som findes i en familie under fattigdomsgrænsen.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har anvendt en definition på fattigdom, som tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opfølgning på FN’s verdensmål nr. 1 om at reducere fattigdommen. Her har Danmarks Statistik udviklet et mål for relativ fattigdom. Målet er en videreudvikling af den tidligere officielle fattigdomsgrænse, der blev vedtaget i 2013 på baggrund af ekspertudvalget om fattigdomsanbefalinger og senere afskaffet af regeringen i 2015.
AE's rapport viser også, at "faldet i antallet af relativt fattige børn især skyldes et fald blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Fra 2017 til 2021 er antallet af relativt fattige børn, der er efterkommere fra ikke-vestlige lande, faldet fra ca. 20.300 til godt 17.000. Derudover er antallet af fattige børn, der er indvandrere fra ikke-vestlige lande, faldet fra knap 15.900 til ca. 10.200. I alt er der altså omkring 9.000 færre fattige børn med ikke-vestlig oprindelse i dag sammenlignet med 2017. Det skal ses i forhold til, at det samlede antal relativt fattige børn i perioden er faldet med 10.650." (citat fra AE's omtale af rapporten)

Nedsat tid i skolen er bare et pusterum
DR's undersøgelse viser, at "mere end en tredjedel af skolederne, der har svaret på DR´s undersøgelse fortæller, at der i der i løbet af de seneste fem år, er kommet flere børn i folkeskolen på nedsat tid. Årsagen kan være, at flere børn mistrives, mener Skolelederforeningen og KL." (citat fra DR's omtale af undersøgelsen)
DR skriver videre, at "Folkeskoler ved ikke i tilstrækkelig grad, hvordan de skal hjælpe elever, som har det svært, vurderer Frederikke Skaaning Knage, der er ph.d.-studerende og forsker i skolevægring på Aarhus Universitet.
Derfor bruger de som nødløsning, at eleverne er mindre fysisk til stede, mener hun.
- Ulempen ved at bruge et reduceret skema er, at det bliver en parkeringsplads. Hvis skolerne ser reduceret skema som en løsning på problemer med trivsel, så løser det ikke mistrivsel. Det løser, at barnet ikke har sin krop i skole, siger Frederikke Skaaning Knage.
Hun peger på, at når børn ikke kan være i skole på fuld tid, kan der ligge mange forskellige ting bag som for eksempel ensomhed, mobning og at have det svært fagligt eller socialt. Det bliver ikke løst, blot ved at barnet ikke er i skole."

Byg bro til en aktiv fritid i gode fællesskaber
BROEN har siden 2002 hjulpet tusindvis af børn fra socialt udsatte familier til at kunne deltage i aktiviteter i fritiden med sport, spejder, dans, musik og lignende som omdrejningspunkt. I 2022 havde BROEN 33 frivilligt drevne lokalforeninger, som i alt hjalp 6.767 børn og unge til en aktiv fritid.
"Det er vores klare overbevisning, at en aktiv fritid kan være med til at styrke barnets selvværd og hjælpe det til bedre trivsel, som også i nogle tilfælde kan smitte af ved, at skoledagen pludselig kommer til at fungere bedre som en sideeffekt," siger Søren T. Hansen, formand for BROEN Danmark og desuden formand for lokalforeningen BROEN Halsnæs. Han fortsætter:
"Det er ikke bare noget, vi går rundt og tror. Det er faktisk også det budskab, vi får tilbage den ene gang efter den anden fra børnene selv, deres forældre, fra skolelærere, sagsbehandlere og fra de frivillige i idrætsforeningerne og spejdergrupperne med videre. Derfor mener vi, at det giver så god mening at opfatte økonomisk støtte til kontingent og nødvendigt udstyr samt til stævner og lejre i skoleferierne som en vigtig del af den forebyggende indsats. Og hellere en tidlig indsats end en sen. Det er uligt lettere at understøtte et fx otteårigt barn med lyst til at spille fodbold eller gå til spejder med vennerne i at komme i gang med et økonomisk tilskud til kontingent og udstyr, end at overbevise en 15-årig teenager om, at det er bedre at gå til noget i fritiden frem for at sidde hjemme bag skærmen eller hænge ud i "dårligt selskab"," lyder anbefalingen fra BROENs formand.

Find mere om AE's rapport: https://www.ae.dk/tema/2023-07-boernefattigdommen-stikker-mindre-dybt-end-tidligere#toc-hovedkonklusioner
Find mere om DR's undersøgelse: https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-boern-kan-ikke-klare-gaa-i-skole-paa-fuld-tid-jeg-er-rigtig-traet-af-det

Relevant information

BROEN - hjælper udsatte børn til en aktiv fritid
https://broen-danmark.dk/om-broen-danmark/

Børnefattigdommen stikker mindre dybt end tidligere
https://www.ae.dk/tema/2023-07-boernefattigdommen-stikker-mindre-dybt-end-tidligere#toc-hovedkonklusioner

Flere børn kan ikke klare at gå i skole på fuld tid
https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-boern-kan-ikke-klare-gaa-i-skole-paa-fuld-tid-jeg-er-rigtig-traet-af-det