Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/01-14   -   Pressemeddelelse

SEAS-NVE moderniserer budget med SAP BPC og itelligence

Energisektorens aktører skal være klar til store forandringer, og SEAS-NVE opruster med en moderniseret og it-støttet styringstankegang i form af Corporate Performance Management. Selskabet har netop købt SAP's BPC-løsning med itelligence som leverandør. Målet er at forbedre budgetprocessen.

"Vi står over for en stor transformation. Sammen med den øvrige forsyningssektor vil vi opleve, at vedvarende energikilder, smart grid, fiberteknologi og ny lovgivning skaber meget store forandringer i de kommende år. En af måderne at klargøre sig til disse forandringer er at optimere evnen til at navigere og styre. Det har vi meget fokus på i SEAS-NVE, siger CFO Ole Hillebrandt fra SEAS-NVE, der er Danmarks største andelsejede energi- og fiberselskab.

SEAS-NVE har netop købt SAP's BPC-løsning til at forbedre budgetteringsprocessen, og løsningen skal indføres af konsulenter fra itelligence. I praksis kommer tre konsulenter til at sætte budget-systemet op i tæt samarbejde med SEAS-NVE's egne BI- og controllere. Budgetteringsprocessen for 2015 starter i august 2014, og planen er, at den foregår fuldt ud i den nye it-løsning. Desuden skal itelligence bidrage til et større arbejde med datamodellen i SEAS-NVE. Projektet er en integreret del af koncernledelsens fokus på at forbedre strategi, planlægning og styring.

Mere fleksibelt

"Vi forventer, at processer, som tidligere tog halvanden måned, kan klares på få uger. Budgettet skal fungere hurtigt og effektivt som et taktisk planlægningsværktøj, og derfor skal det være hurtigt og fleksibelt at ændre. Budgettet skal ikke være statisk. Det skal være et værktøj, hvor man kan svinge rundt med tallene og blive klogere på sine handlingsmuligheder", siger programejer Malene Richter, som er head of controlling and lean i økonomiafdelingen hos SEAS-NVE. Hele budgetprocessen er blevet struktureret og optimeret, og alene den øvelse har skåret fire uger af processen. Den forbedrede it-støtte vil sætte SEAS-NVE i stand til at reagere hurtigere på ændrede forudsætninger og opstille nye scenarier. Ind til nu har SEAS-NVE budgetteret ved hjælp af regneark, og investeringen i SAP BPC sker i erkendelsen af, at kompleksiteten er for stor, og at fleksibilitet kræver en særlig it-løsning.

Sparringspartner

SEAS-NVE valgte SAP's løsning til budget, planlægning og konsolidering i logisk forlængelse af selskabets i forvejen store SAP-løsning. Valget af samarbejdspartner kom i stand efter et kommercielt udbud, hvor SEAS-NVE havde god mulighed for at gå i dialog med en håndfuld forskellige leverandører.
"Vi ledte efter en samarbejdspartner, som både kunne det tekniske og forstod vores forretning", fortæller Malene Richter. "Den evne som brobygger og sparringspartner fandt vi hos itelligence-konsulenterne. Vi var samtidig imponerede over deres sikkerhed og præcision i besvarelsen af vores spørgsmål, og de viste os konkret, hvordan løsningen levede op til vores kravsspecifikation. De demonstrerede overblik og erfaring med vores udfordringer, og de var i øjenhøjde med os."

Udover det aftalte SAP BPC-projekt har SEAS-NVE sikret sig mulighed for at samarbejde med itelligence om andre konsulentopgaver på SAP-området, og itelligence har allerede fået en ekstraopgave med at opgradere SEAS-NVE's SAP Business Warehouse.

Kontakt for yderligere information:
Malene Richter, head of controlling and lean, SEAS-NVE, M: 2974 1609
Flemming Busk Pedersen, head of Business Analytics Nordic Region, itelligence Nordic Region, M: 2543 8886

Pressekontakt

Jane Pedersen
Marketingchef
  +45 25 43 88 80

Firma

itelligence Nordic A/S
Erhvervsbyvej 11
8700 Horsens, Danmark

  70222166
  25438880

www.itelligence.dk

Modtag nyheder fra itelligence på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire