Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/01-14   -   Pressemeddelelse

Hæder til Viborg-virksomhed

Skalflex A/S er hædret som Årets Leverandør af Danske Byggecentre

Viborg-virksomheden Skalflex er blevet kåret som "Årets Leverandør 2014" af brancheforeningen Danske Byggecentre.
Den fornemme hæder blev 30. januar uddelt på Danske Byggecentres årsmøde i Nyborg, og Skalflex er valgt blandt de 430 virksomheder, der er tilknyttet byggecentrenes digitale produktkatalog, Byggebasen.dk.

Prisen gives til en leverandør, der gør sig særligt bemærket med hensyn til:
Kundeservice, præcis levering, lav fejlrate, dygtig og grundig rådgivning både overfor byggecentre og slutbrugere - i det hele taget en leverandør, der er til for kunderne.
"Skalflex har i 2013 lagt betydelige kræfter i at holde ajourføre deres oplysninger i Byggebasen, der er et uundværligt værktøj for både håndværkere og slutkunder, sagde formanden for Danske Byggecentre, Poul Erik Grønfeldt, i sin tale.

Prisen som Årets Leverandør giver også daglig glæde i virksomheden på Industrivej, idet den følges op at et diplom og et grafisk tryk af kunstneren Jes Nordby.

PÅ MESSE
Titlen som "Årets Leverandør 2014" kommer naturligt nok til at præge Viborg-virksomhedens stand på Danmarks største professionelle messe, Byggeri '14 i Fredericia 25.-27. februar.
Her kommer Skalflex med mere end 14 produktnyheder.

Den største nyhed er et nyt komplet system til udvendig facadeisolering, som Skalflex har fået godkendt efter den gældende brandtekniske SP 105 Fire-standard.
En anden stor nyhed er en hjælp til husejere, der har problemer med fugtige kældre eller fugt i murværket.

På udstillingen Byggeri '14 i Fredericia viser virksomheden det nyeste indenfor fugtsikring, nemlig et system af produkter, der hver for sig og i forskellige kombinationer skal forhindre vandindtrængning og opstigende fugt i murværket.

Udover disse to store nyheder præsenterer Viborg-virksomheden i alt 14 produktnyheder. Skalflex har arbejdet med produkter til bygningsfacader i mere end 40 år, og har altid sat en ære i at udvikle produkter, der er nemme at overskue og lette at bruge. Stort set alle Skalflex produkter er produceret på Skalflex-fabrikken i Viborg af danske råvarer.

Du kan læse meget mere om Skalflex mange produkter på www.skalflex.dk eller besøge dem på Byggeri '14 på stand E-7505.

Relevant information

www.skalflex.dk


Billeder


Pressekontakt

Tina Rømer
  8661 2299

Firma

Skalflex A/S
Industrivej 20 B
8800 Viborg, Danmark

  8661 2299

www.skalflex.dk

Modtag nyheder fra Skalflex på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire