Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/05-02   -   Pressemeddelelse

Få en privat snak med manden, der skabte Norton Antivirus

Dr. Peter Tippet har i de seneste 15 år været en af de førende eksperter indenfor IT-sikkerhed. Mest kendt i en bredere offentlighed er han formentlig for at have været en af mændene bag udviklingen af Norton Antivirus.

Peter Tippet besøger tirsdag den 28. maj klokken 11.30 Stockholm og Hotel Grand i sin egenskab af Chief Technology Officer for det amerikanske sikkerhedsselskab TruSecure. TruSecure etablerede sig i år 2001 i Skandinavien som et sikkerhedsselskab med fokus på især den strategiske IT-sikkerhed i en række få, men til gengæld store, skandinaviske virksomheder.

Peter Tippet vil i Stockholm møde en stribe potentielle kunder. Han har dog lidt tid til også at møde pressen samme dag fra klokken 11.30. På grund af det pressede program bliver der imidlertid kun plads til to interviews, så du skal være hurtig med din tilmelding. Interviewene vil finde sted på Hotel Grand.

Hvis du er interesseret i et interview med Peter Tippet, så kontakt os hurtigt for en aftale og nærmere oplysninger om tid og sted.

Med venlig hilsen
Søren Lauridsen
journalist og kommunikationsrådgiver

Newsline A/S
Henningsens Allé 8
2900 Hellerup
Danmark

Telefon: +45 3961 9006
Telefax: +45 3961 9007
Email: sl@newsline.dk
Web: www.newsline.dk
_______________________________________

Om Peter Tippet og TruSecure
Både Peter Tippet og TruSecure er kendt for at have ganske andre holdninger til IT-sikkerhed end man oftest hører. Blandt andet har Peter Tippet flere gange givet udtryk for, at virksomheder i stedet for at lukke alle huller i systemerne bør koncentrere sig om de sikkerhedsbrister, som hackerne oftest benytter.

I den forbindelse gør TruSecure brug af utraditionelle medarbejdere, nemlig tidligere agenter hos både CIA og FBI. Agenterne infiltrerer og overvåger hackergrupper for at holde øje med nye tendenser i undergrunden. TruSecure overvåger således permanent mere end 800 forskellige hackergrupper.

At Tippet heller ikke er bange for at kritisere sine kolleger i sikkerhedsbranchen, vidner følgende citat om:

- The fact is that cars are hit from the front the most and second most hit from behind, and third most likely hit from the passenger side, and fourth most hit from the driver’s side. They’re almost never hit from the top unless a tree falls on them. And they have never been hit by a meteor. Right now, we’re fixing the meteor problem in computer security.

Peter Tippet grundlagde i 1980’erne Certus International og udviklede her et af verdens første antivirusprogrammer. Det hed Vaccine og var forløber for Norton Antivirus. Certus International ændrede senere navn til Novi, der blev solgt til Symantec og senere igen ændrede navn til Norton Antivirus. Tippet skiftede i 1995 til TruSecure Corporation, først som CEO, siden som CTO.

Blandt TruSecures talrige kunder i USA er det amerikanske senat, flyproducenten Boeing og biludlejningsfirmaet Hertz.

Pressekontakt


Firma

TruSecure
Slotsmarken 18
2970 2970 Hørsholm, Sverige

  +45 3961 9006

http://www.trusecure.com

Modtag nyheder fra TruSecure på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater