Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/05-14   -   Pressemeddelelse

VVS-firma tager minivindmølle med på årets Roskilde dyrskue

Gyrstinge VVS deltager på Roskilde dyrskuet d. 30.,31. maj og 1. juni 2014. Det er en fast tradition, og i år satser de endnu mere på deres mærkesag, vedvarende energi. Derfor tager de det nyeste tiltag inden for området, en minivindmølle, med.

Ingen kan være i tvivl om, at de kommende år betyder store ændringer inden for energiområdet. Både forbrugere og politikere er interesserede i løsninger, som gør os uafhængige af fossile brændstoffer og ikke belaster klimaet.

Det er de glade for hos Gyrstinge VVS, som altid har haft fokus på vedvarende energi, og derfor satser de endnu mere på at udbrede kendskabet til de forskellige løsningsmuligheder på årets Roskilde dyrskue. Thomas Olsen, energirådgiver i virksomheden, siger:

"Der findes mange løsningsmuligheder i dag, som er lige så bekvemme at have med at gøre, som fx et traditionelt oliefyr. Det er blot et spørgsmål om at finde frem til lige netop den løsning, som passer til ens behov. Fx kan en kombination af jordvarme og det nyeste produkt i vores sortiment, en minivindmølle, være ideel for mange. "

Han erkender dog, at det kan være uoverskueligt at finde ud af, hvad man skal vælge, og lovgivning og tilskudsregler gør det ikke nemmere. Han anbefaler derfor, at man tager kontakt til en professionel rådgiver, så man er sikker på at træffe beslutningen om et nyt varmeanlæg ud fra det bedst mulige grundlag.

"Vi tager altid en grundig snak med vores kunder om, hvad deres behov er, og Roskilde dyrskuet er en oplagt lejlighed til at komme forbi vores stand og høre mere om mulighederne. "

Dyrskuegæsterne finder Gyrstinge VVS på stand 60, hvor de bl.a. kan se den nye minivindmølle.

Gyrstinge VVS blev etableret i 1949 og leverer og installerer alt inden for olie-, gas-, halm- og pillefyr og anlæg til sol- og jordvarme. Herudover udfører Gyrstinge VVS almindeligt VVS-arbejde og tilbyder serviceaftaler på varmeanlæg. Virksomheden har særlig ekspertise inden for alternativ energi.

Billeder


Pressekontakt

Thomas Olsen
  +45 57 84 53 23

Firma

Gyrstinge VVS
Bakkegårdsvej 63
4100 Ringsted, Danmark

  57845323

www.gyrstingevvs.dk

Modtag nyheder fra Gyrstinge VVS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire