Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/06-14   -   Pressemeddelelse

Blodige armbånd i banken

I anledning af International Bloddonordag lørdagen forinden får alle, der donerer blod mandag den 16. juni, et rødt armbånd med deres egen blodtype indgraveret i en metalplade.

I 1909 fandt den østrigske fysiker og biolog Karl Landsteiner frem til, at menneskeblod kunne opdeles i blodtyperne A, B, AB og 0 (nul) og påviste, at det kan være livsfarligt at blande blodet mellem visse af typerne.

Den opdagelse har siden da reddet millioner af menneskeliv verden over og derfor bliver International Bloddonordag kloden rundt holdt på Karl Landsteiners fødselsdag den 14. juni.

Alene i Danmark er der hver dag brug for 1.130 portioner blod til transfusioner. Det bliver leveret af de godt 225.000 frivillige bloddonorer rundt om i landet. Danmark har dermed en af verdens bedste blodforsyninger, der sikrer, at alle patienter med behov for blod kan blive behandlet.

Det vil Bloddonorerne i Danmark gerne fejre og i den anledning får alle, der donorer blod i blodbankerne mandag den 16. juni, et rødt armbånd med deres egen blodtype indgraveret på en metalplade.

Jesper Villumsen, generalsekretær for Bloddonorerne i Danmark, mener, at der er god grund til at fejre den danske blodforsyning.

- Det er ikke en selvfølge, at der er nok blod og ubetalte, frivillige bloddonorer rundt om i verden - selv ikke i lande lige omkring Danmark. I Sverige aflyste de for nogle år siden 15 planlagte operationer, fordi der manglede blod. I Norge har de kun 100.000 donorer og vil gerne have mange flere. I Litauen kommer kun cirka 25 procent af blodet fra ubetalte donorer, siger Jesper Villumsen.

International Bloddonordag bliver fejret ved forskellige arrangementer rundt om i landet. Bl.a. på Folkemødet i Allinge på Bornholm, hvor Bloddonorerne i Danmark fysisk viser hvor meget blod, der bliver brugt i Danmark hver dag i form af 1.130 flasker med halvliters røde sodavand.

Ønsker I flere oplysninger, kan I kontakte Tom Erik Kampman, kommunikations- og presseansvarlig for Bloddonorerne i Danmark, på tlf. 3043 0481 eller e-mail adressen tom@bloddonor.dk

Pressekontakt

Tom Erik Kampman
  +45 40 93 38 68

Firma

Bloddonorerne i Danmark
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark

  40933868
  40933868

www.bloddonor.dk

Modtag nyheder fra Bloddonorerne i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire