Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/08-15   -   Pressemeddelelse

Sikkerhedsskoen til slideren

Kombinationen af smartness, slidstyrke og en unik sål gør Grisports nyeste model 74653 oplagt til murere, brolæggere og tunge arbejdsfunktioner, der kræver ekstra slidstyrke i fodtøjet

For murere, brolæggere og håndværkere, der ligger meget på knæ og slider med tunge materialer kan det være en udfordring at finde en sikkerhedssko, der er stærk nok til at kunne holde distancen.

Men den udfordring har den italienske producent Grisport løst med modellen 74653, der ud over sit smarte design og flotte farver imødekommer de mest slidsomme krav. Det sker ikke mindst i kraft af en unik sål, der er udviklet til de mest slidsomme arbejdsbetingelser.

Svært balancepunkt
- Det kan godt være en svær balance for mange sko-producenter at finde det rigtige punkt mellem design og funktionalitet. Men Grisport er kendt for at deres evne til netop at tænke i denne balance. Og det særlige ved den nye model 74653 fra dem er, at de i særlig grad har kombineret smartness med slidstyrke. Skoen lukker derfor et hul i markedet, som vi har efterspurgt især til de mest slidsomme arbejdsfunktioner.

Det siger Finn Fogtmann der er direktør for produktudvikling hos Bjerregaard sikkerhed A/S. Han understreger, at sikkerhedsskoen er anvendelig for alle slags håndværkere, undtagen svejsere, der arbejder med ekstreme varmegrader.
- Modellen kan anbefales i alle sammenhænge. Det gælder såvel mureren som brolæggeren - og det gælder generelt for alle de arbejdsfunktioner, hvor der virkelig er noget slid i.

Ingen limninger og helstøbt sål
Det unikke ved modellen er, at den er forsynet med helstøbte såler, der er et must til hårdt arbejde. Det er grunden til, at den også anbefales til brolæggere, fordi skoen er fri for limninger, der kan gå op, når man ligger på knæ det meste af dagen. Modellen er deraf også økonomisk, idet det ikke er nødvendigt at skifte sko ligeså ofte på grund af den høje slidstyrke.
− En væsentlig detalje er slidnæserne, der straks afslører, når man ikke længere kan tale om en sikkerhedssko. I det øjeblik man kan se stålet, der ligger inde bagved, er skoens status som sikkerhedssko forsvundet. Det sker, så snart næsen er blottet, advarer Finn Fogtmann.

Stil de rigtige krav til skoen
Netop dét at vælge sikkerhedssko efter sit erhverv er afgørende for at opnå optimal ydeevne og komfort fortæller Finn Fogtmann. I sit daglige arbejde med udvikling af sikkerhedssko oplever han dog, at mange ofte vælger sikkerhedssko ud fra andre faktorer end deres arbejdsfunktioner kræver.
− Rigtig mange vælger sikkerhedssko, fordi de synes den er smart, let eller lignende - og så undrer de sig over, at skoen kun holder tre til fire måneder. Men køber man de rigtige sikkerhedssko til det rigtige brug, så holder de alt andet lige mellem ni og tolv måneder, understreger Finn Fogtmann.

Grisport-modellen 74653 er et helårsprodukt og fås i størrelserne 36-48. Ud over den unikke sål er skoen udviklet i vandtæt og åndbart materiale og kommer med svedtransporterende fór, der giver fødderne plads til at ånde. Nærmeste forhandler anvises på www.bjerregaard.dk

Billeder


Pressekontakt

Finn Fogtmann
Direktør for produktudvikling
  46 55 00 05

Firma

Bjerregaard sikkerhed a/s
Baldersbuen 33
2640 Hedehusene, Danmark

  46 55 00 00

www.bjerregaard.dk

Modtag nyheder fra Bjerregaard sikkerhed a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire