Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/04-18   -   Pressemeddelelse

Solidaritet og håb - et blik på landsbyliv i Ghana

Nysgerrighed, indlevelse og engagement er ofte drivkraften for indsatser, som skaber udvikling - i Danmark som i u-lande.

Den danske billedkunstner Hans Kjær blev tilfældigt inddraget i ulandsindsatser for fattige landsbyer i Ghana. Under et besøg i det sydøstlige Ghana oplevede han, at en skole havde brug for hjælp, og han vidste, at på Langeland, hvor han bor, var der flere mindre skoler, som var nedlagt og havde skoleinventar til overs. Koblingen af behovet for inventar i landsbyen og kendskabet til de overskydende skolemøbler på Langeland satte ham i gang - og med hjælp fra loger på øen blev der råd til at sende en fyldt container til Ghana.

Siden er hjælpen udvidet og ændret, men fortsat er der ildsjæle som Hans Kjær, som brænder for at hjælpe i Ghana, hvor behovet er størst. I dag er mange på Langeland og Sydfyn involveret i hjælpearbejdet, og der er oprettet en forening, art2change, som arbejder på at forbedre børns forhold i livet gennem kunst og kreativitet.

I 2017 deltog Vivian Rose frivilligt som billedkunstner i nogle af Hans Kjærs projekter i Ghana, bl.a. vandboringsprojekter og opbygningen af et børnehavehus. Hendes opgave var at være medunderviser i art2change projektet om at fremme kreativitet gennem brug af kunst som et middel til at få forbedret livssituationen. Vivian Rose blev involveret og begejstret, både for den afrikanske mentalitet og det gode samspil mellem danske frivillige og ghanesere, børn som voksne. Gennem sit kamera og sin pensel skildrer hun i bogen 'Solidaritet og håb - et blik på landsbyliv i Ghana' betydningen af den frivillige indsats, samarbejde og entusiasmen hos alle og dokumenterer, at det nytter at yde en engageret uselvisk indsats for andre.

I Ghana oplevede hun enestående gode kræfter, som allerede fandtes i landsbyerne, og som er en stor ressource, som kan bruges gennem opfindsomhed. Her er tid og rum til at afprøve nye idéer og skabe små skridt på fremtidens vej.

- Ved at sætte fokus på dagliglivet i både leg og arbejde, øjner jeg et håb og en indbyrdes styrke i det ghanesiske samfund som et eksempel til efterfølgelse også for os i den industrialiserede del af verden, betoner Vivian Rose, som på billedet er sammen med nogle af landsbybeboerne.

Bogen er gennemillustreret og koster 249 kr hos boghandelen. Udgivet af Trykværket.

Billeder


Pressekontakt

Stig Petersen
Forlagsredaktør
  8853 6650
  20840461

Firma

Trykværket
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Aarhus C, Danmark

  +45 88 53 66 50
  +45 2084 0461

http://www.trykvaerket.dk

Modtag nyheder fra Trykværket på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire