Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/06-19   -   Pressemeddelelse

Er dette himlen

Forfatteren Nils Jacob Rey Henningsen bevæger sig i sin nye roman Er dette himlen ind i et ikke så fjernt fremtidsscenario, hvor Europas forenede stater er under pres fra højrenationalister.

En kontroversiel biolog findes myrdet i sit hjem. Det viser sig hurtigt, at han har forbindelse til højreradikale kredse. En spion bliver sendt ind i de højrenationales rækker. Men da biologen også har været ansat i verdens største medicinalfirma, begynder sagen at blive kompliceret.

Europas forenede stater er en realitet. Miljøtænkning er på sit højeste, og udtryk som ny-økologi hører til dagens orden. Takket være den fremadstormende bioteknologi har tre multinationale koncerner vokset sig til en gigantisk størrelse. Verden nyder godt af den velstand, de har skabt, og mange af verdens store problemer synes at være løst. Men under overfladen er der svære udfordringer.

I Europas hovedstad, Union City, har en gruppe autonome ligget i strid med en af de mest berygtede højreradikale grupperinger. At disse højreekstreme så åbenlyst kan få lov til at operere, skyldes efter manges mening, at byens borgmester har en finger med i spillet. Samtidig popper en personlighed pludselig op i medierne. Sebastian Hox, leder af Værdibevægelsen, og han prædiker om fred og forsoning i Europa.

Er dette himlen er Nils Jacob Rey Henningsens tredje roman siden 2008, da han debuterede med 'Frede går amok'. I 2012 udkom 'Væk mig når jeg dør'.

Er dette himlen. Nils Jacob Rey Henningsen. Trykværket. 467 sider. 199 kr.


Relevant information

Læs mere her:
https://www.trykvaerket.dk/bog/er-dette-himlen


Billeder


Pressekontakt

Stig Petersen
Forlagsredaktør
  8853 6650
  20840461

Firma

Trykværket
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Aarhus C, Danmark

  +45 88 53 66 50
  +45 2084 0461

http://www.trykvaerket.dk

Modtag nyheder fra Trykværket på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire