05/07-19
-
Pressemeddelelse
Vildskud - en spændingsroman
Silja Bødker vender tilbage med en decideret spændingsroman, Vildskud, efter hendes historiske roman om Djengis Khan, som udkom i 2016.
Et betændt skovhuggermiljø i Sverige danner rammen om romanen Vildskud af Silja Bødker. Et voldspræget familiemønster udvikler sig gennem forfølgelse, voldtægt og galskab, men også kærlighed. En sygelig seksuel interesse optænder snedkerens søn, som følger stemmerne i sit hoved.
Benene knækkede sammen under Ketil, der landede midt i savspånerne på gulvet under båndsaven, krøb sammen som en hund og rystede over det hele.
»Jeg troede, du havde fået nok sidste gang, hvor du forulempede min datter!« brølede Tim rasende og hamrede rundstokken ned i båndsavens ståbord, så træsplinterne fløj rundt i luften sammen med knaldet, der lød som et pistolskud.
»Du har gjort min datter fortræd, og du fortsætter!« Tim stod rasende foran ham. Vildskaben lyste i hans øjne, og med fremskudt hage sagde han tænderskærende: »Hvad fa’en er der galt med dig?«
»Ba.. bare slå!« hylede Ketil. »Bare slå mig!«
Gun-Marie blev under efterårsfesten overfaldet af snedkerens søn Ketil. Han bandt hende, slog hende og voldtog hende.
Luca, der er tæt forbundet med Gun-Marie, kan ikke nå at afværge ugerningen. I stedet gennemtæver han Ketil.
Da Ketil kommer tilbage fra sygehuset, fokuserer han igen på Gun-Marie, belurer og chikanerer hende, venter på endnu en chance.
Til sidst går Gun-Marie i skjul i skovhuggersjakkets arbejdslejr. Hun tror sig i sikkerhed i skoven, men er ikke klar over, at vanviddet har taget overhånd, og Ketil er blevet helt utilregnelig - uden nogen ved det!
VILDSKUD. Silja Bødker. Trykværket. 316 sider. 279 kr.
Relevant information
Læs mere her:
https://www.trykvaerket.dk/bog/vildskud
Pressekontakt
Stig Petersen
Forlagsredaktør
8853 6650
20840461