21/02-14
-
Pressemeddelelse
Concept Cornelius får agenturet på amerikanske Mosey i Scandinavien og Tyskland
Mosey, der har specialiseret sig i at producere tasker af type #1 PET, genanvendeligt plast, har indgået en aftale med Concept Cornelius om salg af deres linie i Scandinavien og Tyskland, og varerne er allerede på vej ud i butikkerne.
Det er ikke mange måneder siden, Susanne gennem sit netværk kom i forbindelse med Moseylife, der søgte en agent i Europa, og det tager ikke parterne lang tid at blive enige om, at dette vil blive et fantastisk samarbejde.
Mosey er et amerikansk brand, der har formået at opbygge et concept præcis som erhvervslivet og ikke mindst forbrugerne kræver det i dag; med rene forsyningskæder, urokkelige arbejdsretlige standarder og bæredygtighed.
Mosey mener selv, at de forpligtede til deres kunder. "Det er simpelthen det rigtige at gøre." Ud over at taskerne er produceret af type #1 PET genanvendeligt plast er alle metaldele på Mosey taskerne certificerede fri for nikkel, cadmium, bly og andre fyldstoffer.
Læderet på taskerne kommer fra en sofistikeret leverandør, der har forvandlet garveprocessen gennem anvendelse af alternative energikilder, specialiseret udstyr, genbrug og den nyeste tilgængelige teknologi i fremstilling af læder.
Det er en "full cirkel" process, der også indebærer brug af genbrugspapir, hvor det er muligt, samt en reduktion af kataloger, og det tilskyndes at bruge internettet til kommunikation.
"Det lyder helt vildt, at tasker kan produceres af genbrugsdrikkeflasker af plast, men den er go' nok," fortæller Susanne Cornelius. "I hver taske er et lille tag, så man kan se, hvor mange flasker, der er brugt til at fremstille tasken," fortsætter Susanne.
En Mosey taske kan fåes i utrolig mange forskellige farver og styles, og det specielle er, at alle tasker har en anden farve indeni. 2 gange om året præsenteres de nye styles og farvekombinationer, så der altid er noget nyt og spændende i vente.
"Der er simpelthen noget for alle i Mosey's sortiment," siger Susanne, der også glæder sig over den flotte modtagelse Mosey har fået på årets første Formland Upgraded messe i Herning i januar måned. "Taskerne er således på vej ud i de danske detail-og netbutikker, og vi glæder os til at byde dem velkommen i Mosey-familien," fortsætter Susanne. "Og der er jo altid plads til flere," afslutter hun.
The Mosey Statement:
"This is a bag you can grab to take on the world without walking all over it."
Pressekontakt
Susanne Cornelius
20841104