Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/03-14   -   Pressemeddelelse

Pas på traktoren!

Foråret betyder travlhed for landmændene. Derfor er der ekstra mange landbrugskøretøjer på vejene lige nu. Det kan give farlige situationer.

Der er gang i markarbejdet i hele landet, og de helt store landbrugsmaskiner skal i aktion. Det betyder også, at det kan gå galt, når landbrugsmaskinerne kommer ud på vejene.

Onsdag den 12. marts gik det galt på Lolland, hvor en bilist mistede livet efter at have ramt en gyllespreder, skriver flere medier.

I perioden 2008 til og med 2012 har 35 mennesker mistet livet og 140 er kommet alvorligt til skade og 148 personer lettere til skade i en ulykke, hvor der har været en landbrugsmaskine involveret.

Ulykkerne har nu fået kommunerne og politiet i Syd- og Sønderjylland til at opfordre både landmændene og de øvrige trafikanter til at passe ekstra på og holde godt øje med hinanden. Noget der bakkes op af Rådet for Sikker Trafik.

- Bilisterne skal være meget opmærksomme på traktorerne, der kører og accelerer langsomt og fylder meget på vejene. Det kan give farlige situationer for eksempel når traktorer kører væk fra eller ud på vejen og bilisterne ikke er opmærksomme på det, siger Søren Troels Berg, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Landmænd bør være varsomme
Desuden opfordrer man landmændene til at være ekstra varsomme, når de kører på vejene med deres store køretøjer.

- Det er heldigvis forholdsvist sjældent, at landbrugskøretøjer er involveret i trafikulykker på vejene. Men når det sker, går det ofte rigtig galt. Det viser politiets tal tydeligt, siger Anders Hørkjær Pedersen, ingeniør i Tønder Kommune.

Alene i Syd- og Sønderjyllands Politikreds var der fra 2008 - 2012 i alt 111 uheld med landbrugskøretøjer, hvor otte mennesker mistede livet, 26 kom alvorligt til skade og 30 lettere til skade.

Derfor har kommunerne og politiet lavet en række gode råd, som landmændene bør følge:

Signaler i god tid med blinklyset, at du ønsker at svinge til højre/venstre. Kontroller i
øvrigt at dine blinklys virker og husk at kigge dig over skulderen, inden du svinger.
Brug vigelommerne langs de større veje, så bagvedliggende biler kan passere.
Undgå at følges ad (kolonnekørsel). Det er svært nok, for den øvrige trafik at passere et enkelt landbrugskøretøj (særligt i myldretiden).

Forsøg at undgå at køre på de stærkt trafikerede veje i myldretiden.
Kører man på strækninger med mange gående eller cyklende skolebørn, anbefales det, at man tager af sted lidt tidligere/senere eller vælger en alternativ rute.

Pressekontakt

Søren Ørsted Pedersen
Pressechef
  +45 22 32 70 09

Firma

Rådet for Sikker Trafik
Lersø Parkallé 111
2100 København Ø , Danmark

  +45 39 16 39 39

http://www.sikkertrafik.dk

Modtag nyheder fra Rådet for Sikker Trafik på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire