Fem skolepatruljer i hele landet har hver vundet 10.000 kroner i en konkurrence. Det er en belønning for deres store arbejde, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden, som står bag.
Tusindvis af børn i hele landet står hver dag tidligt op og møder i skole før alle andre. Det gør de, fordi de er med i en af de mange skolepatruljer, hvor de hjælper de mindste børn sikkert over vejen.
Skolepatruljerne er med andre ord hverdagens helte. Jobbet som skolepatrulje er ulønnet, og eleverne står trofast ved fodgængerfeltet ved deres skole dag efter dag i regn, blæst og frost.
Derfor har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden valgt at belønne skolepatruljerne med en ekstraordinær stor præmie: 10.000 kr.
I hver region har skolepatruljer sendt foto ind af dem selv i arbejde - eller en video - og så er der udtrukket en vinder i hver region.
Vinderne af årets Skolepatruljekonkurrence er:
Havdrup Skole, Havdrup, i Region Sjælland Hillerødsholmskolen, Hillerød, i Region Hovedstaden Strandmølleskolen, Fyn, i Region Syddanmark Hammerum Skole, Herning, i Region Midtjylland Tingstrup skole, Thisted, i Region Nordjylland De har hver vundet 10.000 kroner.'
Herunder kan I se begrundelsen for, at de har vundet.
Havdrup Skole: Skolepatrulje på vej Skolepatruljen på Havdrup Skole i hopla. De vandt Skolepatruljekonkurrencen i Region Sjælland. Belønningen er 10.000 kroner.
Hillerødsholmskolen i Hillerød: Skolepatrulje i snevejr Hillerødsholmsskolen i Hillerød fortæller, at de altid holder humøret højt og står sammen uanset om frosten bider i kinderne. De har også vundet 10.000 kroner for deres store arbejde.
Strandmølleskolen på Fyn: Skolepatrulje på vej Fyn Skolepatruljen på Strandmølleskolen på Fyn. De sørger hver dag for, at store som små kommer sikkert i skole. Vi belønner dem med 10.000 kroner.
Hammerum Skole i Herning: Elever undervisning i klasselokale Herover er det skolepatruljen på Hammerum Skole i Region Midtjylland i gang med at undervise andre elever i sikker trafik. Tillykke - I har også vundet 10.000 kroner :-)
Tingstrup Skole i Thisted: Skolepatruljen på Tingstrup Skole i Thisted har som de eneste i konkurrencen sendt en video. De vandt også 10.000 kroner.
Fakta om skolepatruljerne Skolepatruljeordningen blev første gang indført i 1949 på Sundpark Skole på Amager. En skolepatrulje arbejder hver morgen og eleverne møder tidligere end alle de andre elever.
I Danmark er der knap 20.000 skolepatruljeelever på omkring halvdelen af landets skoler. En skolepatrulje oprettes i et samarbejde mellem skolen og politiet. En lærer på skolen fungerer som instruktør.
Pressekontakt
Mogens Kjærgaard Møller
Direktør
+45 40 36 78 01
Gitte Aagaard
Konsulent
22 46 69 69
Rosa Nissen
Projektmedarbejder
61 65 04 03
Firma
Rådet for Sikker Trafik
Lersø Parkallé 111
2100 København Ø ,
Danmark
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.