Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/06-14   -   Pressemeddelelse

Hvem kører hjem?

Mange glemmer at spørge, hvem der kører hjem, før der åbnes vin og øl. Nu kan du få gratis knappenåls-pins, du kan give til gæsterne. Det gør det sjovere at spørge.

Ahhh! Smagen af en kølig øl eller et godt glas vin i sommervarmen med venner, familie eller kollegaer kan få smilet frem hos de fleste og skabe god stemning. Netop den gode stemning som alle nyder og ikke vil ødelægge.

Det kan være en af forklaringerne på, at mange glemmer at spørge deres gæster, hvem der skal køre hjem. Et spørgsmål som er vigtigt at stille, før man knapper den første øl op eller åbner den første flaske vin.

Læs også: "Sommer sæson for spritkørsel"

Nu lancerer Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden små, gratis pins, som man kan give til gæsterne. På den måde bliver det nemmere at få spurgt og føles ikke som en løftet pegefinger, når man smider de små pins på bordet og siger, at så kan folk tage en på, der viser om de kører hjem eller ej, for så er det lettere for værten at finde ud af, hvem der skal have hvad at drikke.

- Jeg er glad for, at TrygFondens gamle spritnål er på banen igen i et opdateret design. For godt 10 år siden tog hundredetusindvis nålen til sig. Jeg håber, at den igen vil blive et hit, siger René Højer, områdechef for sikkerhed i TrygFonden.

Kun 16 % er blevet spurgt "Hvem kører hjem?"
I en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden siger 88 %, at de synes det er i orden eller helt i orden at blive spurgt, om de skal køre hjem i bil, inden der bliver skænket alkohol op for dem til en middag hos andre. Men kun 16 % har fået spørgsmålet i løbet af det sidste år.

- Det er vigtigt at man spørger, for så tvinger man folk til at tage stilling før de har drukket. For ellers kan det ene glas blive til to og så videre. Pludselig skal man hjem og har ikke helt styr på, hvor meget man har fået at drikke, siger Michelle Laviolette, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Derfor uddeles de små gratis pins i hele juni måned, hvor Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og 68 kommuner har den landsdækkende spritkampagne "Hvem kører hjem?". Du kan læse mere om kampagnen her.

Når du får gæster kan du smide en håndfuld pins på bordet, så gæsterne ser dem, når de kommer. Mange vil spørge, hvad det er, og så får man på en sjov og venlig måde fortalt dem, at før der åbnes alkohol, så skal man lige tage stilling til, om man kører hjem eller ej.

Vis dine venner, at du er i mod spritkørsel. Vær med i "Appelsinfri sommerkørsel 2014 på Facebook.

Hvordan stopper man en person fra at køre spritkørsel. Læs mere her.
http://www.sikkertrafik.dk/Raad-og-viden/I-bil/Alkohol.aspx

Kontakt:
Michelle Laviolette, projektleder, Rådet for Sikker Trafik: 24 96 11 44.
Søren Ørsted Pedersen, pressechef, Rådet for Sikker Trafik: 22 32 70 09.
René Højer, områdechef for sikkerhed, TrygFonden: 20 70 38 92.

Pressekontakt

Søren Ørsted Pedersen
Pressechef
  +45 22 32 70 09

Firma

Rådet for Sikker Trafik
Lersø Parkallé 111
2100 København Ø , Danmark

  +45 39 16 39 39

http://www.sikkertrafik.dk

Modtag nyheder fra Rådet for Sikker Trafik på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire