Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/02-14   -   Pressemeddelelse

Auping Criade: En unik seng med utallige designmuligheder

Banebrydende sengenyhed fra Auping.

1,2 mio. helt personlige kombinationsmuligheder: Fem forskellige farver på benstel, fem forskellige hovedgærder, tre forskellige fodgærder samt en bred vifte af tekstiler fra Kvadrat. En seng er ikke længere 'bare' en seng. Nu har du muligheden for at sammensætte din egen, unikke seng med det velkendte Auping-DNA: Komfort, funktionalitet, ventilation og design.

Auping Criade er i butikkerne fra februar 2014.

125 års erfaring forenet i Criade
Auping er garanti for kvalitet, komfort, funktionalitet og design - og med lanceringen af Criade samler sengeproducenten 125 års viden om og erfaring med design af komfortable designsenge i én sengemodel. Criade rummer hele Aupings velkendte DNA, sengemodellen er komplet, unik og gennemtænkt på alle planer, og der bliver ikke gået på kompromis med hverken design eller komfort.

1,2 mio. designmuligheder
Criade kombinerer design med teknik. Det er din personlige stil og egne ønsker om design og komfort, der er i centrum, så du kan kombinere din Criade, som du har behov for. Du vælger selv farve, ben og tekstiler blandt en bred vifte af muligheder, ligesom at der er frit valg på størrelser, madrasser og sengebunde. I alt 1,2 mio. valgmuligheder, når vi kun taler om designet og endnu flere, hvis vi tæller funktions- og komfortmuligheder med.

Criade hoved- og fodgærder fås i forskellige modeller og i et udvalg af kvalitetstekstiler. Der er fem forskellige hovedgærder og tre fodgærder, som alle er skabt med omhyggelighed og detaljen for øje. Curl-, Cushion-, Bend-, Plain-, og Square-hovedgærde samt Bend-, Plain-, og Square-fodgærde.

Alverdens farver
Farverne i soveværelset er personlige. Derfor spænder farverne på Criade-benstel bredt, så alle kan være med: Pure white, Sparkling bronze, Copper, Deep black og Brique. Udover at benstellet giver sengen farve, er det med til at gøre den luftig og give form, så den fremstår enkel uden at miste sin robusthed. Benene kan kombineres med kontrastfarver eller holdes sammen med farver i samme toneart. Det er op til dig.

Luksusmateriale fra Kvadrat
I forbindelse med lanceringen af Criade har Auping indledt et samarbejde med blandt andet tekstilproducenten Kvadrat, som er teknologisk stærke og producerer premium-kvalitetsmaterialer med EU miljømærke i et bæredygtigt design.

Auping nights, Better days
Udover det smukke design og de individuelle kombinationsmuligheder, er Criade en komfortabel og funktionel kvalitetsseng, som afspejler Aupings velkendte signatur. Lige som man ikke er gået på kompromis med designet, er man bestemt heller ikke gået på kompromis med kvaliteten.

Auping Criade har naturligvis en god ventilation, ligesom enhver anden Auping seng. Sengebunden har spiralnet, som er 80 pct. åben, samt stabile pocketfjedre og ventilerende 3D-materialer. Criade kan tilpasses ergonomisk netop til dig, så du får en personlig sovekomfort på højeste niveau. Criade fås både med og uden elevation samt et udvalg af madrasser med komfortzoner og flere fastheder- og en topmadras, der giver sengen
ekstra komfort.

Priser
Da du kombinerer din helt egen individuelle Criade seng, afspejler prisen naturligvis dit valg af hovedgærder, størrelse, materialer, funktioner, madrasser etc. Criade fås fra 33.995 kr.

Priseksempel 1:
To stk. sengebunde med to Inizio madrasser og en Comfort DeLuxe topmadras. Størrelsen 180x210 cm. og tekstilgruppe A = 33.995,- + 5.995,- for Plain hovedgærde 39.990,-

Priseksempel 2:
To stk. 577 elevationsbunde med to motorer, to Inizio madrasser og Comfort Deluxe topmadras. Størrelse 180x200 cm. og tekstilgruppe A= 54.995,- + 7.995,- for Cushion hovedgærde 62.990,-.

Om Auping:
Auping er den største hollandske sengeproducent med fabrikker i Holland og salgskontorer i flere europæiske lande. Auping blev grundlagt i 1888 af smeden Johannes Auping i Deventer. Auping specialiserede sig efterfølgende i produktion af spiralbunde og tilføjede senere både springmadrasser og boxmadrasser til sit sortiment. Virksomheden samarbejder kontinuerligt med forskere og anerkendte designere om innovation og design. Auping har altid været trendsættende inden for optimal sovekomfort med fokus på kerneværdierne: Ultimativ komfort, design og slidstærk kvalitet.


Relevant information

Auping Criade senge
http://www.auping.dk/sortiment/senge/criadeseng.html

Læs mere om Kvadrat
http://kvadrat.dk/


Pressekontakt

Gry Kaa
Pressekontakt
  +45 33 12 19 00

Firma

Royal Auping Scandinavia
Allégade 8F
2000 Frederiksberg, Danmark

  +45 33 17 94 31

http://www.auping.dk/

Modtag nyheder fra Royal Auping Scandinavia på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire