Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/02-14   -   Pressemeddelelse

Professionelle slibematerialer til, gør-det selv, projekter kan nu købes på nettet

Med Carls Pre Polishing Kit er det nemt at genskabe sejlbådens glans.

Det er nu blevet muligt for private, at købe slibeprodukter, som tidligere kun har været forbeholdt den professionelle bruger.

Alle med store, såvel som små, "gør det selv" projekter kan nu købe professionelle sliberondeller og slibebånd på den nystartede online butik carls.nu. Bag Carls.nu står iværksætter Carl Agerup Præst, 43 år, som gennem mange år har solgt slibebånd og sliberondeller til industrivirksomheder indenfor metal og møbelindustrien. Virksomheden er beliggende i Viborg.

Med Carls.nu har Carl Agerup Præst åbnet en webshop, med direkte salg til private i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige. Carls.nu specialiserer sig i et bredt og dybt sortiment indenfor slibematerialer. Specielt sortimentet indenfor sliberondeller er værd at fremhæve, da rondellerne er lavet på den unikke film bagside. Fordelen ved at anvende en bagside af film er, at rondellerne holder sig fleksible og glatte under brug og opbevaring, også hvis de skulle blive udsat for fugt.

Carl Agerup Præst udtaler:
Møbelindustrien og dermed også forbruget af slibematerialer er i fremgang i Danmark og Sverige, så vi har rigeligt at se til. Vi mener dog, at tiden nu er inde til at udbyde de samme kvalitetsprodukter, som vi alligevel lagerfører på vort lager i Viborg, til private "gør det selv" folk.
Vi kan se, at specielt i England købes slibebånd og sliberondeller på internettet. Det skyldes, at engelske byggemarkeder i højere grad end tidligere fokuserer på mere volumentunge produkter som elværktøj og tunge byggematerialer. Denne udvikling er ved at slå igennem i Skandinavien, hvor også de danske byggemarkeder har mindre fokus på nicheprodukter som fx slibematerialer. Faktisk går udviklingen i hele Europa i retning af tidligere tiders struktur, hvor tømmerhandlere og jernforretninger atter har fokus på deres kerneprodukter som træ og stål. Og hvor specialprodukterne før i tiden blev solgt i specialforretninger, findes nutidens specialforretning på internettet som webshop.

Af samme grund har vi i Carls.nu investeret stort og opbygget en brugervenlig webshop, hvor private kan købe kvalitets produkter online og få gratis levering. Webshoppen carls.nu findes i Danmark, Sverige og Norge, og snart vil også England og Finland kunne købe slibeprodukter hos Carls.nu", udtaler Carl Agerup Præst.

Carls.nu udvikler tilmed opgavespecifikke produkter. Blandt andet søsættes netop nu et nyt produkt som hjælper fritidssejlere med hurtig og problemfri polering af sejlbåde. Dette produkt har fået navnet "Carls Pre Polishing kit" og med korrekt anvendelse af dette produkt, får sejlbåden nemt sin glans tilbage, og tiden kan bruges til at sejle.

Udover slibeprodukter til byggeri, hobby og marine, producerer Carls.nu slibebånd i alle specialmål på bestilling.
På Carls.nu kan du handle online og få gratis levering, når du har bedst tid til det. Alle produkter leveres med en QR-kode, der sikrer nem og hurtig genbestilling.

Pressekontakt

Carl Agerup Præst
  51378225

Firma

Carls.nu
Asmild Eng 16
8800 Viborg, Danmark

  +45 51 37 82 25

www.carls.nu

Modtag nyheder fra Carls.nu på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire