Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/05-14   -   Pressemeddelelse

Forbundslandene i Tyskland vil skærpe banktilsynet ved skattesvig

Tyskland har planer om strengere straffe for banker, der har hjulpet kunder ved skattesvig. Et lovforslag fra 11.4.2014 skal skærpe reglerne.

De skærpede sanktioner skal spænde fra lukning af bankfilialer til inddragelse af banklicensen. "De nuværende regler tillader, at enkelte medarbejdere hos bankerne kan straffes", siger Dr. Lars Eriksen fra Dantax. "Men det er næsten umuligt at føre retssag imod banken selv." Forslaget kommer fra de tyske forbundslande, dvs. deres finansministre. De tyske politikere i forbundslandene har noget imod, at visse tyske banker eller filialer har en politik om "at hjælpe formuer med at forsvinde" ud af Tyskland, f.eks. til Schweiz. Finansministeren i Baden-Württemberg, Nils Schmid, siger til pressen "Skattesvig må ikke være en forretningsmodel for banker". Hans kolleger fra de andre partier synes heller ikke, at anbefalinger til skattesvig hører til i god bankrådgivning.

Planen indeholder, at BaFin får øgede kompetencer. BaFin er det tyske finanstilsyn med bankerne. BaFin skal kunne inddrage banklicensen, hvis ledende medarbejdere "žpermanent" begår skattesvig eller får kunderne til det. Myndighederne skal have mulighed for at lukke den filial, hvor det sker. Hvis en bestemt bankdirektør, filialchef eller lignende gør sig skyldig i dette, skal det statslige opsyn have mulighed for at inddrage deres banklicens.

Presset på tyske skattesnydere i Tyskland er blevet øget. Antallet af selvanmeldelser er steget i de senere år, siden de tyske skattemyndigheder er begyndt at købe CD-er med skatteoplysninger fra Schweiz. Strafferammen for skattesvig i Tyskland blev strammet for nylig. Der skal i 2014 flere oplysninger til for at gøre rent bord overfor de tyske myndigheder. Principielt bevirker selvanmeldelse straffrihed i Tyskland.

Pressekontakt

Dr. Lars Eriksen
  +49 (0)461 700 35 12

Firma

Dantax Steuerberatungsgesellschaft mbH
Am Oxer 7
D-24955 Harrislee, Danmark

  0049 (0)461 700 35 12

www.dantax.dk

Modtag nyheder fra Dantax Steuerberatungsgesellschaft mbH på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire