08/12-14
-
Pressemeddelelse
Skattefradrag for betalt skolegang i Tyskland
Tyske skatteborgere kan fradrage 30 % af betalingen til børns skolegang.
Dog højest 5.000 EUR per barn. "Det gælder dog kun," siger Dr. Lars Eriksen fra Dantax, "hvis det er betaling til privatskoler i Tyskland eller i en anden EU-/EØF stat, og hvis den forbereder til "en anerkendt eller dermed ligestillet almen prøve eller erhvervsskole". Det gælder f.eks., når danskere, der er tysk skattepligtige, sender deres børn på dansk efterskole med 9. eller 10. klasses statskontrollerede prøve.
De koster som bekendt penge til undervisningen, som forældrene betaler af egen lomme. Ligeledes kan det forekomme for de mange danskere, der bor rundt i hele verden, hvor der jo oftest findes betalingsskoler. Hvis de er skattepligtige i Tyskland, så er der fradrag for skolepengene, der går til den pædagogiske del af skolegangen. For skolegang udenfor EU/EØF er der kun fradrag, når den finder sted på en tysk skole, der er anerkendt af ZASt, der er den tyske centrale koordinering for de tyske skoler i udlandet.
Der er derimod ikke fradrag for den del af betalingen, der går til kost og logi. Udgifter til skolegangen skal selvfølgelig være dokumenterede med kvittering eller bankudtog. Der er etableret et loft på den årlige betaling for skolegangen, som er på 5.000 € per år per barn (ca. 37.500 DKK).
Derimod ikke fradragsberettiget for skattepligtige i Tyskland er betaling til lektiehjælp ("žNachhilfe"), musikskoler og sportsforeninger, da disse institutioner ikke følger en statslig, anerkendt eller kontrolleret læreplan.
Pressekontakt
Dr. Lars Eriksen
+49 (0)461 700 35 12
Firma
Dantax Steuerberatungsgesellschaft mbH
Am Oxer 7
D-24955 Harrislee,
Danmark
0049 (0)461 700 35 12
www.dantax.dk
Modtag nyheder fra Dantax Steuerberatungsgesellschaft mbH på mail
Tilmeld dig her