Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/05-15   -   Pressemeddelelse

Zweitwohnungssteuer (skat på bolig nr. 2) i Tyskland

Zweitwohnungssteuer er en særlig kommunal skat på bolig nr. 2, når den bruges privat. Adskillige tyske kommuner har indført denne indtægtskilde på mellem 5 og 29 % af "Kaltmiete" (huslejen uden omkostninger)

I Tyskland opkræver over 90 byer en særlig skat af den, der har en (ferie)bolig i kommunen, når den er den skattepligtiges bopæl nr. 2. Skattepligtig er den, der indenfor kommunen er ejer/indehaver eller lejer af en eller flere lejligheder til eget brug. Det spiller ingen rolle, om man selv bor i den samme kommune eller udenfor Tyskland.

Afgiften opkræves på grundlag af "Kaltmiete", dvs. af huslejen uden omkostninger. I 1972 blev den indført i turistbyen Ãœberlingen (ca. 29,25 %) ved Bodensee, i 1984 fulgte bl.a. Neustadt in Holstein (8,8 %). I dag kan blandt byerne, der har indført Zweitwohnungssteuer, nævnes Berlin (5%), Bremen (10%) og Hamborg (8%), München (9 %), Stuttgart (10 %). Men også mindre byer som Flensborg (11,5 %), Lüneburg (8 %), Stralsund (10,2 %), Castrop-Rauxel (11 %), Cottbus (11 %) opkræver denne særlige skat.

Den betales ikke, når lejligheden udlejes, men kun når en lejlighed benyttes som bolig nr. 2. Der skal heller ikke betales, når en gift person arbejder og har bolig nr. 2 i kommunen og derfor har dobbelt husførelse. Dog skal også studerende betale skatten, når de har studieværelse på studiestedet og stadig er bopælsregistreret hjemme hos forældrene. Det synes mange studerende, der bor i bofællesskab, på kollegium osv., er uretfærdigt,. Studerende kan undgå skatten ved at melde bopæl på studiestedet. Når en borger mere tilmelder sig ved folkeregisteret, betyder det højere bloktilskud til byen og dermed højere skatteindtægter.

For skattepligtige kan det eventuelt betale sig at bytte om på den såkaldte første og anden bopæl ("erster und zweiter Wohnsitz"). Dog kan denne mulighed have uønskede konsekvenser for skattepligtige med centrum for livsinteressen i Danmark.


Pressekontakt

Dr. Lars Eriksen
  +49 (0)461 700 35 12

Firma

Dantax Steuerberatungsgesellschaft mbH
Am Oxer 7
D-24955 Harrislee, Danmark

  0049 (0)461 700 35 12

www.dantax.dk

Modtag nyheder fra Dantax Steuerberatungsgesellschaft mbH på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire