Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/06-15   -   Pressemeddelelse

Tilflyttere til Tyskland. Hvordan får jeg et tysk skattenummer (Steuer-Id-Nummer)?

I Tyskland findes der ikke personnumre som i Danmark. Tyskland indførte i 2007 det såkaldte Steueridentifikationsnummer, forkortet "Steuer-IdNr.". Det er et tysk nummer, som er kendt fra andre lande - "tax identification number".

"Tilflyttere til Tyskland modtager automatisk et nummer, når de tilmelder sig det tyske Folkeregister", siger Dr. Lars Eriksen fra Dantax. "Det kommer med posten ca. 4 uger efter tilmeldingen." Det nye nummersystem blev indført for at afløse det gamle lokale system med skattenumre. De skiftede nemlig ved flytning, ved giftemål osv. I et land med ca. 80 millioner borgere bliver det nu nemmere for skattemyndighederne at identificere personer. Nummeret tildeles ved fødslen af den tyske centrale skattemyndighed "Bundeszentralamt für Steuern". De nye numre følger de tyske borgere hele livet og slettes senest 20 år efter, at de er afgået ved døden. Det har 11 cifre, og tallene er valgt helt tilfældigt, så det er ikke muligt at finde frem til en persons køn eller fødselsdato, hvilket er muligt med de danske personnumre.

Nummeret fungerer som et personnummer, der dog kun gælder for skattemæssige forhold. Tyskland valgte ikke at indføre et personnummer, der gælder for alt som i Danmark. Det tyske nummer er kun gyldigt overfor skattevæsenet og gælder kun for privatpersoner. Parallelt har alle andre myndigheder og private beholdt deres hidtidige nummersystemer. Så derfor har de tyske sygekasser, pensionsforsikringen, arbejdsulykkesforsikringen, kommunale myndigheder, de private banker og forsikringer osv. stadig hver deres system med medlemsnumre. Grunden til de forskellige nummersystemer skyldes de tyske love om databeskyttelse, der som bekendt hører til de skrappeste i verden.

Pressekontakt

Dr. Lars Eriksen
  +49 (0)461 700 35 12

Firma

Dantax Steuerberatungsgesellschaft mbH
Am Oxer 7
D-24955 Harrislee, Danmark

  0049 (0)461 700 35 12

www.dantax.dk

Modtag nyheder fra Dantax Steuerberatungsgesellschaft mbH på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire