Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/06-15   -   Pressemeddelelse

PKW Maut - tysk vejafgift fra 01.01.2016.

Tyskland vil indføre vejafgift for personbiler fra 01.01.2016. EU undersøger planerne nøje. Tysklands politikere mener, at de ikke er EU-stridige.

Dantax forklarer betydningen for danskerne, der rammer både private og erhvervsdrivende bilister. Vejafgiften "PKW Maut" skal pålægges alle personbiler på de tyske motorveje og Bundesstraßen. Afgiften fordyrer en rejse til Tyskland for udenlandske bilister, da tyske bilister kan trække afgiften fra vægtafgiften. Afgiften afhænger af bilens miljømæssige egenskaber. Den forventes at ligge omkring 10 euro for 10 dage, 20 euro for to måneder og op til 130 euro for et år. En årsvignet skal i gennemsnit koste 74 euro og højst 130 euro. Prisen afhænger af benzin/dieselmotor, kubik i cm3 og bilens euroklasse. Campingbusser betaler 16 euro per påbegyndte 200 kilo, dog højest 130 euro. Det tyske transportministerium mener, at afgiften bringer 500 mio. euro / år (ca. 3,75 mia. kroner) mere i den tyske statskasse. Pengene forventes brugt bl.a. til vejforbedringer.

EU har bedt Tyskland om at gøre rede for, at det ikke giver en skævvridning af vejafgiften i forhold til tyske bilister. Heri kan der ligge en overtrædelse af EU's ligestillingsprincip og diskrimineringsforbud. I maj måned 2015 sendte EU en forespørgsel til Tyskland. Det er formelt set indledningen til en såkaldt traktatbrudssag.

Tyske bilister betaler via bilens vægtafgift. "Vignetten vil fordyre kurertjenesterne, fordi deres biler oftest vejer under 12 tons og derfor ikke er omfattet af den tyske lastbilsafgift," siger Dr. Lars Eriksen fra Dantax. "Udlændinge skal have en vignet - kendt fra bl.a. Østrig og Italien, den kan købes enten online eller på f.eks. tankstationer." Udlændinge kan købe uge-, måneds- eller årsvignetter. Den udenlandske bilist, der ikke er i besiddelse af en vignet, kan opkræves på stedet. Samtidig opkræves der bøde. Højden på bøderne ligger dog endnu ikke fast. Politiet og et særligt kontrolkorps skal overvåge systemet. Det kan undre, at det ikke er muligt at udnytte det elektroniske net, som Tyskland indførte i 2005 til kontrol af lastbilafgiften. Det er et meget teknisk krævende system med præcis satellitovervågning af trafikken. Men ifølge de tyske myndigheder er det ikke egnet til vejafgift for personbiler. Det er måske ikke tekniske årsager, men Datenschutz, der bringes på banen. Der tales nemlig navnligt om, at beskyttelsen af private data kan hindre brugen.

Pressekontakt

Dr. Lars Eriksen
  +49 (0)461 700 35 12

Firma

Dantax Steuerberatungsgesellschaft mbH
Am Oxer 7
D-24955 Harrislee, Danmark

  0049 (0)461 700 35 12

www.dantax.dk

Modtag nyheder fra Dantax Steuerberatungsgesellschaft mbH på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire