12/02-15   -   Pressemeddelelse

Få kvinder kommer til tops i den danske forskerverden

Kvinder har overhalet mændene blandt de studerende på universiteterne, men alligevel er det under hver femte professor, der er kvinde.

Der har i de senere været en betydelig stor stigning i den danske forskningsindsats og en stigning i antallet af forskere. Andelen af kvindelige forskere er også steget, men der er fortsat en skævhed, jo højere op i forskningshierarkiet man kommer.

Ny kortlægning beskriver ligestillingssituationen i dansk forskning og en række af de væsentlige initiativer, der er taget af de danske universiteter og offentlige råd og fonde for at rette op på den skæve kønsfordeling i dansk forskning.

Kvinderne udgjorde i 2014 med 56 procent flertallet blandt de nye studerende på universiteternes bacheloruddannelser. I 2013 var der lige mange mænd og kvinder, som startede på en ph.d.-uddannelse. Det er langt fra givet, at alle med en ph.d.-grad fortsætter i en forskerkarriere på universiteterne. Men det alene kan ikke forklare, hvorfor kvinder i 2013 kun udgør knap en tredjedel af universiteternes forskerstab på adjunkt-, lektor- og professorniveau, og at kun hver femte professor er kvinde.

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen mener, at den skæve kønsfordeling i toppen af dansk forskning betyder, at vi har et stort uforløst potentiale:

- Der er rigtig mange talentfulde kvinder i dansk forskning, men desværre er der kun få, der når til tops i forskerverden. Det betyder ganske enkelt, at vi går glip af god forskning, og at vi spilder talent. Det skal vi gøre
noget ved, siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.
Kortlægningen viser blandt andet:

· I 2013 var der 1.760 mænd i professorstillinger og 377 kvinder i professorstillinger. Andelen af kvindelige professorer udgjorde 18,4 pct.

· Når der skal besættes ledige forskerstillinger, er der udelukkende ansøgere af det ene køn til en stor andel af stillingerne. I perioden 2011-13 havde 42 pct. af stillingsbesættelser kun kvalificerede mandlige ansøgere, mens 15 pct. af alle stillingsbesættelser kun havde kvalificerede kvindelige ansøgere.

· Der er ikke kun en underrepræsentation af kvinder blandt forskere, men også i de øverste universitetsledelser (rektorer, prorektorer, universitetsdirektører, dekaner og institutledere). Den samlede andel af kvinder i de øverste universitetsledelser var i 2014 kun 21 pct.

Kortlægningen vil blandt andet blive brugt af den taskforce, som Sofie Carsten Nielsen nedsatte i december 2014. Taskforcen kommer i foråret 2015 med anbefalinger til initiativer, der kan fremme ligestilling og øge kønsbalancen i forskning.