Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/09-15   -   Pressemeddelelse

Andreas Mogensen kommer til Danmark

ESA astronaut Andreas Mogensen ankommer til Danmark onsdag den 16. september. De kommende dage skal han blandt andet deltage i en pressekonference, holde foredrag på Københavns Universitet, møde børn og unge på Planetariet, og så skal han i audiens hos Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen tager imod Andreas Mogensen, når den første dansker i rummet onsdag klokken 14.50 lander i Københavns Lufthavn.

Fra lufthavnen tager Andreas Mogensen direkte til Industrien Hus ved Rådhuspladsen i København. Pressen er inviteret til fotosession med korte udtalelser fra Andreas Mogensen klokken 15.30 uden for Industriens Hus.

Efter fotosessionen afholder Andreas Mogensen pressemøde i Industriens Hus, hvor han vil præsentere de foreløbige resultater af iriss missionen.

Efter pressemødet går turen til Amalienborg, hvor Andreas Mogensen skal møde Hendes Majestæt Dronningen.

Dagen efter, torsdag den 17. september klokken 16, holder Andreas Mogensen foredrag på Københavns Universitet om
missionen til den Internationale Rumstation.

Fredag den 18. september klokken 9.30 kan man møde Andreas Mogensen på Tycho Brahe Planetarium i København, hvor han skal fortælle børn og unge om sin mission i rummet og kickstarte dansk naturvidenskabs festival, der løber af stablen i næste uge.

Pressekontakt

Jesper Langergaard
Leder af presseenheden
  7231 8020

Firma

Uddannelses- og Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark


http://ufm.dk/

Modtag nyheder fra Uddannelses- og Forskningsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire