Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/11-14   -   Pressemeddelelse

KNAPP vinder to priser sammen med John Lewis

I et år med mange aktiviteter i anledning af sit 150 års jubilæum har Storbritanniens største stormagasinkæde John Lewis nu fået endnu en grund til at fejre sig selv: Sammen med sin leverandør af automatiserede logistikløsninger KNAPP vandt John Lewis to priser ved den store ESCE-prisoverækkelse for nylig

På London Hilton i det centrale London uddelte European Supply Chain Excellence (ESCE) den 5. november priser for enestående præstationer inden for logistik til en række aktører fra forskellige brancher og områder. John Lewis og KNAPP AG vandt sammen kategorierne "Retail & E-Tail" og "Warehouse Initiative".

Priserne blev givet som en anerkendelse af den store succes, John Lewis har haft med sin multi-channel løsning i sit store distributionscenter i Magna Park i Milton Keynes, hvor der anvendes avancerede logistikautomatiseringssystemer fra KNAPP.

John Lewis har haft en enorm vækst i sin B2C-forretning og investerer derfor nu i endnu et distributionscenter i Magna Park. Det nye distributionscenter, som KNAPP leverer udstyr til, forbindes med det eksisterende center ved hjælp af en bro.

Den store anerkendelse fra ESCE kommer lige i halen på en række andre priser, John Lewis modtog for nylig - to ved Hermes Retail Week Supply Chain Awards og en ved CILT Annual Awards for Excellence.

David James, Regional Director for KNAPP, deltog i prisuddelingen sammen med andre medlemmer fra de ansvarlige teams hos KNAPP og John Lewis og udtalte i den forbindelse: "Vi er ekstremt glade for at have vundet disse priser sammen med John Lewis. Siden idéen til det automatiserede center i Magna Park blev undfanget for syv år siden, har vi udviklet et tæt samarbejde med logistikteamet hos John Lewis. Deres intelligente tilgang til investering i automatiseringsprocesser i forsyningskæden har været en væsentlig medvirkende årsag til, at John Lewis har fået så stor succes med projektet, og det er dejligt at se vores arbejde blive anerkendt på tværs af branchen."

KNAPP AG:
KNAPP AG er en international virksomhed, som beskæftiger sig med lagerautomatisering og lagerlogi-stiksoftware. Virksomheden har hovedkontor i Østrig og har 2.500 ansatte på verdensplan. Den høje eksportandel på 98 % afspejler virksomhedens internationale profil: KNAPP har 20 datterselskaber og 13 repræsentationskontorer rundt om i verden. I det seneste regnskabsår opnåede virksomheden med 383,75 mio. euro sin hidtil største omsætning.

KNAPP A/S:
KNAPP er i Danmark repræsenteret med salgs- og serviceorganisation i Næstved på Sjælland. Vores team i Denmark har i alt mere end 60 års erfaring inden for logistikoptimering. Hos KNAPP i Danmark ser vi det som vores fornemste opgave at få vore kunder professionelt igennem hele projektsalgsfasen indtil indgåelsen af kontrakten. Implementeringen sker centralt fra vores hovedkontor i Graz, Østrig

Pressekontakt

Thorsten Beck Hansen
  +55 51 15 00

Firma

KNAPP A/S
Holsted Park 15A
4700 Næstved, Danmark

  +55 51 15 00

www.knapp.com

Modtag nyheder fra KNAPP A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire