Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/12-14   -   Pressemeddelelse

KNAPP og Marc Cain ser frem til et udbytterigt og langsigtet partnerskab.

På baggrund af den særdeles gode ordresituation har Marc Cain besluttet at udvide sin produktions- og logistikkapacitet. Marc Cain vil investere omkring 34 mio. euro i virksomhedens fremtidige logistik for at styrke "Marc Cain"-brandet yderligere og tilbyde sine kunder på B2B- og B2C-området unikke leveringstjenester.

Det nye logistikcenter opføres i Bodelshausen, som ligger i nærheden af Tübingen i Tyskland, hvor virksomheden har hovedsæde. Den topmoderne bygning er et hvidt designkompleks, som primært består af glas og passer perfekt sammen med resten af Marc Cains bygninger. De partnervirksomheder, som er involveret i projektet, er alle fra området. Kun i forbindelse med den interne logistik faldt valget på en udbyder uden for regionen, da KNAPP landede projektet til en værdi af 12 mio. euro.

Det, der overbeviste kunden, var KNAPPs høje kvalitetsstandard samt den unikke totalløsning, herunder et lagerstyringssystem. Takket være kombinationen af OSR ShuttleTM- og Dürkopp rulleadaptersystem til hængende og liggende varer tilbyder KNAPP de bedste og mest succesfulde produkter på markedet, og koncernen har opnået imponerende resultater som markedsleder med flere forskellige referencesystemer. KNAPP lægger stor vægt på at sikre den bedste indretning og ergonomi på arbejdspladsen, hvilket sammen med et fremtidsorienteret arbejdspladsdesign skaber den smarteste og mest effektive løsning.

KNAPP's OSR ShuttleTM udgør den centrale del af systemet til liggevarer og kan udvides, hvis det er nødvendigt. Pick-it-Easy Shop-arbejdsstationer anvendes for at sikre ergonomisk og fejlfri plukning. Pick-to-Light og touch skærme sikrer effektiv og fejlfri ordrebehandling. Mindre ordrer plukkes direkte over i Sort & Pack reoler på særlige Sort & Pack-arbejdsstationer, hvorefter de bliver pakket.

Liggevarer sorteres automatisk ved hjælp af et rulleadaptersystem i området for ind- og udgående varer. Systemet kan endvidere transportere og sortere næsten enhver type bøjle på markedet. Bøjlerne placeres ikke direkte i skinnesystemet, men på RFID-adaptere, som transporterer varerne rundt i systemet. Disse adaptere er udstyret med en RFID-transponder, hvilket øger aflæsnings- og sorteringsnøjagtigheden betydeligt.

KNAPP og Marc Cain ser frem til et lovende og langsigtet partnerskab.


Om Marc Cain:
Marc Cain er et eksklusivt, internationalt brand inden for kvindemode, hvor en del af produktionen foregår i Tyskland. Virksomheden opererer i hele verden fra sit hovedsæde i Bodelshausen, Tyskland. Fra 2008 til 2012 blev 60 mio. euro investeret i ny produktion og en kontorbygning med det nyeste inventar og maskiner. Denne fremtidsorienterede investering betragtes som en klar forpligtelse til den tyske beliggenhed. Marc Cain har nu mere end 800 ansatte alene i Tyskland, og i 2013 havde de en omsætning på 253 mio. euro. 177 butikker, 287 butikker i butikker, 472 såkaldte "account clients" samt 1100 eksklusive specialbutikker i 59 lande karakteriserer den selektive distributionsstrategi.

KNAPP AG:
KNAPP AG er en international virksomhed, som beskæftiger sig med lagerautomatisering og lagerlogistiksoftware. Virksomheden har hovedkontor i Østrig og har 2.500 ansatte på verdensplan. Den høje eksportandel på 98 % afspejler virksomhedens internationale profil: KNAPP har 20 datterselskaber og 13 repræsentationskontorer rundt om i verden. I det seneste regnskabsår opnåede virksomheden med 383,75 mio. euro sin hidtil største omsætning.

KNAPP A/S:
KNAPP er i Danmark repræsenteret med salgs- og serviceorganisation i Næstved på Sjælland. Vores team i Denmark har i alt mere end 60 års erfaring inden for logistikoptimering. Hos KNAPP i Danmark ser vi det som vores fornemste opgave at få vore kunder professionelt igennem hele projektsalgsfasen indtil indgåelsen af kontrakten. Implementeringen sker centralt fra vores hovedkontor i Graz, Østrig

Pressekontakt

Thorsten Beck Hansen
  +55 51 15 00

Firma

KNAPP A/S
Holsted Park 15A
4700 Næstved, Danmark

  +55 51 15 00

www.knapp.com

Modtag nyheder fra KNAPP A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire