03/03-15
-
Pressemeddelelse
Fuld fart på TV3 Sport. Køer rettighederne til Indycar
TV3 Sport har for alvor fået benzin i blodet med Formel 1, Nascar, Speedway mv. Og nu får seerne endnu mere motorsport, idet TV3 sport netop har indkøbt rettighederne til den amerikanske Indycar-serie.
Indycar-serien byder på navne som Andretti og Montoya - og så har rygter jo også sendt Kevin Magnussen mod den amerikanske serie, selvom det absolut kun er rygter.
Indycar-serien er utrolig intens og oftest afgøres løb med under et sekund mellem nummer 1, 2 og 3. Der køres hovedsagligt på almindelige racerbaner, men også på enkelte ovale baner. Og så køres de fleste løb på rigtig gode seertidspunkter for danskerne. De fleste løb starter nemlig mellem kl. 18.00 og 22.00 dansk tid - og kun enkelte senere på aftenen. Første løb i 2015 starter den 29. marts i St. Petersburg, Florida.
TV3 Sport sender hovedsagligt Indycar på TV3 Sport, men også på TV3 Sport 2 indimellem. Og på Viaplay, naturligvis.
"Med IndyCar-serien har TV3 SPORT nu pladen fuld, hvad angår den attraktive motorsport. Den fascinerende og altid dramatiske og spændende IndyCar-serie lægger sig i slipstrømmen af vores øvrige attraktive motorsportsrettigheder som blandt andet Formel 1, Nascar, Moto GP og Speedway. Vi ser frem til at bringe endnu mere fantastisk motorsport ud til vores seere", siger MTGs sportschef Peter Nørrelund.
Pressekontakt
TV3 Sport
77 30 55 00