23/12-15
-
Pressemeddelelse
UFC på TV3 SPORT
Når rådhusklokkerne ringer 2016 ind om otte dage, markerer det også startskuddet til et år med masser af action, fight og spænding på TV3 SPORT-kanalerne og Viaplay.
Således kan MTG i dag offentliggøre købet af UFC, Ultimate Fighting Championship, som første gang ruller over skærmen med det længe ventede UFC 195 natten til den 3. januar, hvor Robbie "Ruthless" Lawler møder Carlos "The Natural Born Killer" Condit i hovedeventen fra det legendariske MGM Grand Garden i Las Vegas.
UFC vil i første omgang blive vist på TV3 SPORT-kanalerne og på Viaplay. Udover de mange live-events vil der også blive tilbudt ekstra magasiner, preshows og kampe fra arkiverne på MTG-platformene.
UFC er kæmpestort i USA, og det er på kraftig fremmarch i Europa og Norden. 2015 har været et særligt vigtig år, hvor de internationale stjerner har hjulpet til at skabe en mainstream opmærksomhed om sporten.
- UFC har virkelig formået at løfte MMA-sporten via flot promotion og fantastiske events. Der er blevet skabt en række kæmpestjerner med folk som Conor McGregor, Ronda Rousey og mange flere, siger MTGs sportschef Peter Nørrelund.
- Vi er begejstrede for aftalen med MTG, som er en respekteret europæisk broadcaster, der uden tvivl vil hjælpe med at løfte UFC til nye højder i Europa. Stationens geografiske udbredelse ligger i tråd med vores mål i det nordiske marked, og vi glæder os til at se, hvad 2016 byder på, siger UFC EMEA General Manager og Vice President, James Elliot.
I USA har UFC opnået enorm popularitet. Stævnerne ses af millioner af seere, og enkelte events udbydes endog som PPV-stævner. Flere gange er UFC nået over den magiske grænse på mere end 1 mio. PPV-salg. Tusindevis af tilskuere strømmer til UFC også i Skandinavien, hvor 28.000 tilskuere var på plads i Stockholm i januar i år til UFC Fight Night mellem Johnson og Gustafsson.
Siden UFC blev købt i 2002 har den eksplosive udvikling og popularitet betydet, at organisationen sidste år af Forbes Magazine blev vurderet til at have en værdi på omkring 24 mia. kroner.
UFC har mere end 500 kæmpere på kontrakt fra hele kloden inklusive danske Nicholas Dalby.
Pressekontakt
Peter Nørrelund
20250974