Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/03-14   -   Pressemeddelelse

Studiecykel.dk gør det let at vælge miljørigtig annoncering



Hos Studiecykel.dk har en opdatering af produkter til virksomhedens annoncører, givet nye muligheder indenfor grøn og bæredygtig annoncering. Bl.a. kan annoncører nu frit vælge perioden for annoncering, som før var fastsat til 12 måneder.

Annoncører har nu mulighed for at kombinere reklamer på studiecykler med eksponering på sociale medier, events og mulighed for at sammensætte et ambassadørkorps, der matcher deres målgruppe. Samtidig giver Studiecykel.dk annoncørerne frit valg til at vælge, om deres kampagne skal løbe 3, 6 eller 12 måneder.

Studiecykel.dk tilbyder som et nyt tiltag også løbende effektmåling, så annoncører kan få indsigt i effekten af deres kampagne både før, under og efter forløbet. På den måde, opnår annoncører en præcis og målrettet kampagne, der matcher den enkelte virksomheds behov og rammer den ønskede målgruppe langt mere effektivt.

De nye produkter giver samtidig mulighed for at sammensætte en kampagne, ud fra om annoncøren ønsker at rekruttere eller markedsføre blandt studerende og i bybilledet. De nye tiltag er allerede blevet taget rigtig godt imod af nuværende annoncører, hvor bl.a. PlusBolig, Aalborg Teater og Grontmij har inkluderet de nye produkter for den kommende annonceringsperiode.

Med et øget fokus på grøn og bæredygtig transport, lander ændringerne i Studiecykels koncept på et tidspunkt, der puster til debatten om at vælge cyklen frem for bil, bus og tog. Særligt fordi Europas øjne er rettet mod København og resten af Danmark i 2014 som Europas Grønne Hovedstad.

"Vi håber, de ændrede betingelser og nye produkter, vil åbne flere virksomheders øjne for, hvor let og effektivt det er at annoncere i bybilledet og blandt studerende med omtanke for miljø og grøn transport" udtaler stifter og salgschef Kenneth Pinsker fra Studiecykel.dk.

Pressekontakt

Flemming Kristensen
Chefredaktør

Firma

Studiecykel.dk
Hjulmagervej 21C
9000 Aalborg, Danmark

  60124229

www.studiecykel.dk

Modtag nyheder fra Studiecykel.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.