Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/06-14   -   Pressemeddelelse

Hurtig og sikker laserbaseret forbindelse på lange afstande

Nu er det muligt at etablere lynhurtig og stabil netværksforbindelse trådløst næsten hvor som helst. LaserLink er et laserbaseret og banebrydende alternativ til fiber- og radiobaserede løsninger. Produktet skaber helt nye muligheder for hurtig netværksforbindelse uden nedgravning af kabler.

Hurtigt internet er efterhånden en forudsætning på enhver lokation, hvor der befinder sig mennesker. Al videndeling foregår i dag online, både når vi er på arbejde og når vi holder fri. Netværksforbindelserne er som oftest fiber- og radiobaserede og fiber kræver nedgravning af kabler, hvilket kan være en dyr og langsommelig proces. Og nogle steder er det ikke muligt at grave kabler ned.

"Der kan være mange årsager til, at man ikke har mulighed for at grave kabler i jorden; Der kan være tale om en fredet ejendom eller andre særlige forhold, som ikke må berøres. Selv på relativt let tilgængelige steder, er gravearbejdet ofte en krævende og ikke mindst dyr fornøjelse og alt det undgår man altså ved brug af LaserLink", fortæller Peter Bergstrøm, som er Product Manager og First Level Tech Supporter hos Black Box i Køge. Han påpeger desuden, at LaserLink er genial til brug på f.eks. byggepladser, koncertsteder og lign. hvor man behøver en midlertidig installation.

Næsten gratis i drift
Det kræver normalt en licens at benytte højfrekvensbåndene, men LaserLink er baseret på "Free Space Optics" teknologi (FSO) og kræver derfor hverken licens eller abonnement. Eneste udgift er således den meget begrænsede mængde strøm, løsningen trækker.

LaserLink kan installeres ovenpå enhver eksisterende forbindelse uanset type og dækker fra 100-1500 meter med hastigheder på op til 1GB.

Fiber i luften i Århus
LaserLink er bl.a, installeret på Laursens Realskole i Århus, hvor skolen råder over to bygninger, som er adskilt af en stor vej, som man ikke lige kan grave op. Med LaserLink er skolens eksisterende fiberforbindelse udnyttet til fulde og brugerne har adgang til stabil Internethastighed på 1000 Mbps på begge skolens lokationer.

Let at installere
LaserLink består helt konkret af to linkhoveder, som monteres med "line of sight" på det ønskede område. Ved hjælp af sigtekornet på det ene linkhoved "fanger" man det andet linkhoved, og LED-indikatoren viser hvor godt signalet er.
Det ene linkhoved sluttes til den eksisterende router og derefter er man faktisk kørende.

Billeder


Pressekontakt

Peter Bergstrøm
Product Manager
  +45 56 63 30 10

Firma

Black Box A/S
Støberivej 14, 2. sal
4600 Køge, Danmark

  +45 56 63 30 10

http://www.blackbox.dk

Modtag nyheder fra Black Box A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater