Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/06-14   -   Pressemeddelelse

Green Tech Center åbnet



Den innovative nye kontorbygning Green Tech House, som er den del af Green Tech Center i Vejle, blev i går officielt indviet.

Green Tech Center er en helt ny måde at samarbejde og vidensdeling omkring energirigtige løsninger og grønne teknologier på tværs af virksomheder, myndigheder, forskere og uddannelsesinstitutioner.

Til indvielsen blev der bl.a. afholdt workshops omhandlende jordvarme, solcelleteknologi, Smart Grid, Vindenergi, internationalt forskningssamarbejde og Energy Management med mere.

CASA har stået for opførelsen af kontorbygningen på 3.800 kvm., som er fordelt på 3 plan med møde- og demorum i forskellige størrelser, der kan organiseres efter formål. Der findes en særlig iværksætter-zone for mindre virksomheder, samt studieområder i forbindelse med projekter.

Derudover finder der en energipark på 16.000 kvm., med fire demonstrationsplatforme.

Tilknyttet Green Tech Center er de såkaldte "live labs", hvor levende laboratorier fungerer for test og demonstration af ny grøn teknologi hos virksomheder og boliger i drift, bl.a. skal ph.d. studerende fra Syddansk Universitet forske i indeklima.

Det var H.K.H. Kronprins Frederik, der trykkede på den røde knap, som derefter blev grøn og dermed officielt markerede åbningen og samtidig aktiverede Green Techs online energidatabase. Blandt talerne ved åbningen var Vejles borgmester, Klima- Energi- og Bygningsministeren, repræsentanter fra Rambøll, Syddansk Universitet, State of Green og Green Techs bestyrelsesformand. Desuden havde en del udenlandske gæster og interessenter fundet vej, bl.a. fra NASA i USA.

CASA havde første spadestik på den unikke kontorbygning i april 2013, og udover CASA er INSERO og Lysholt Erhverv i ejergruppen for Green Tech Center.

20 virksomheder med knap 200 videns arbejdere er nu klar til at flytte ind i kontorbygningen. Anden del, Green Tech Lab, som er et stort, nyt laboratorie på 1.200 kvm. står færdigt til efteråret.

Pressekontakt

Peter Rosengreen
Direktør
  75627900

Firma

CASA A/S
Ove Jensens Alle 35
8700 Horsens , Danmark

  75627900

www.casa-as.dk

Modtag nyheder fra CASA A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater