Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/03-14   -   Pressemeddelelse

Verdens sødeste dukker kommer til Danmark!

De har hver sin personlighed, har indtaget små pigehjerter over hele verden, og er så populære, at de har fået deres egen tv-serie. Nu lancerer Amo Toys Scandinavia Lalaloopsy™ på det danske marked, og forventningerne er store.

Historien bag bygger på at Lalaloopsy™-dukkerne engang var kludedukker, som på magisk vis blev vakt til live i det øjeblik den sidste søm i dukken blev fæstnet. Hver dukke har sin helt egen personlighed, som kommer fra de materialer der blev brugt da dukken blev fremstillet.
Lalaloopsy™ bor i en finurlig verden fyldt med sjove og skøre overraskelser. De er søde og farvestrålende, og indbyder til masser af timers sjov leg.

Lalaloopsy™-dukkernes succes er så massiv, at MGA Entertainment, som står bag brandet, i samarbejde med Nickelodeon har produceret en tv-serie bygget op omkring Lalaloopsy™-dukkerne og deres univers. Serien havde præmiere i USA i foråret 2013, og blev den 4. mest sete serie på kanalen i USA! Tv-serien har ligeledes opnået stor succes i mange andre lande, og i 2014 kommer serien også til Danmark, hvor den forventes at have premiere i løbet af foråret.

"Vi er meget glade og stolte over, at vi har fået distributionsretten til disse fantastiske dukker i hhv. Danmark og Norge. Dukkerne er søde og uskyldige, og har et meget unikt udtryk, der har begejstret både mødre og små piger i hele verden. Vi glæder os nu til også at introducere denne store legetøjs-succes for de danske piger, og vil via bl.a. det lokale website og hos vore mange forhandlere sikre os, at pigerne hurtigt får kendskab til dette spændende lege-univers", udtaler Henrik Mathiasen, Direktør for Amo Toys Scandinavia.

Lalaloopsy™ har deres egen danske hjemmeside, hvor pigerne kan komme tættere på Lalaloopsy™-universet gennem skønne webisodes med dansk tale, sjove spil, downloads og konkurrencer.
Frem til d.1 juni kan man tilmelde sig Bea Spells a Lot og Peanut Big Tops venindeklub og deltage i lodtrækningen om et helt års forbrug af Lalaloopsy™-dukker! Besøg www.lalaloopsy.dk

Dukkerne er henvendt til piger fra 4 år og opefter. Lalaloopsy™ Original-dukkerne måler 33 cm i højden, Lalaloopsy™ Bubbly Mermaid Doll 33 cm, Lalaloopsy™ Littles 19 cm og Mini Lalaloopsy™ 7,5 cm.
I Danmark kan dukkerne bl.a. købes i Legekæden, Salling, Hamleys, Buddy Legetøj, Føtex, Bilka, coop.dk, coolshop m.fl.

Billedmateriale kan downloades her: https://www.dropbox.com/sh/1t8bbh3azp5hwzz/ZnstDqyAWO

Om Amo Toys Scandinavia
AMO Toys Scandinavia A/S er en uafhængig distributør af legetøj, og licenserede produkter til børn.

Virksomheden blev etableret i 2013, som et joint venture mellem AMO Oy, Bergsala AB, og Henrik Mathiasen, som tilsammen har mere end 100 års erfaring i legetøjsbranchen.
Virksomheden har hovedkontor i Aarhus, Danmark, med lokale salgskontorer i Norge og Sverige.
Amo Toys markedsfører og distribuerer en række nøje udvalgte legetøjsprodukter og brands til det skandinaviske marked. Alle udvalgt efter meget høje standarder, kvalitet og sikkerhed. Amo Toys' sortiment omfatter nogle af de førende legetøj brands og licenser, samt en lang række markedsledende private labels. Læs mere på www.amo-toys.com

Om MGA Entertainment, Inc.
MGA Entertainment har hovedsæde i Van Nuys, Californien og leverer en bred vifte af underholdnings produkter til hele verden. Herunder legetøj og spil, dukker, forbrugerelektronik, tekstiler, papirvarer og sportsudstyr. MGA står bl.a. bag prisbelønnede brands som Little Tikes®, Lalaloopsy™, Bratz®, Bratzillaz™, Novi Stars™, Moxie Girlz™, og Zapf Creation®. For mere information: www.mgae.com

Billeder


Pressekontakt


Firma

Amo Toys Scandinavia A/S
Aaboulevarden 49, 2
8000 Århus C, Danmark

  +45 40 82 81 51

www.amo-toys.com

Modtag nyheder fra Amo Toys Scandinavia på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater