Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/03-14   -   Pressemeddelelse

Kompetenceudvikling: Fokus på projektledelse som karrierevej

Skandinaviens største projekthus, Metier Scandinavia A/S, udvider nu rækken af kurser for alle, som vil udvikle deres kompetencer indenfor projektledelse. Hidtil har kurserne været forbeholdt virksomheder, men fra foråret 2014 er kurserne åbne for enkeltpersoner. Nyt på programmet er kurser i AgilPM® samt en Executive MBA i projektledelse.

Behovet for at øge sine kompetencer indenfor projekt-, program- og porteføljeledelse er stigende. Både blandt allerede aktive projektprofessionelle og dem, som overvejer projektarbejde som en ny karrierevej, er der en øget efterspørgsel for både certificeringer og specialiserede kurser. Behovet for at få papirer på sine projektledelseskompetencer er voksende. Både blandt medarbejdere, som allerede arbejder med projekter og projektledelse blandt dem, som overvejer projektarbejde og projektledelse som en ny karrierevej. Derfor åbner Metier Scandinavia A/S nu op for sine kurser, så også enkeltpersoner og ikke kun virksomheder, kan deltage.

Stigende behov for at få papir på projektkompetencerne
"Vi ved, at rigtig mange medarbejdere har lyst til at løfte deres kompetencer inden for projektledelse. Især PRINCE2 er noget, de fleste gerne vil have bedre kendskab til og papirer på, for flere og flere virksomheder har projekter, som drives efter PRINCE2-modellen. Interessen for agil projektledelse er også i vækst, så også her åbner vi op for, at alle projektprofessionelle kan tage deres efteruddannelse hos os. Og for dem, som vil gå "hele vejen" tilbyder vi nu en Executive MBA i projektledelse, den første af sin slags i Skandinavien", fortæller Mette Flansmose, CEO hos Metier.

Underviserne er aktive konsulenter
Metier har gennem mange år opbygget en dyb forståelse for projektmiljøet og er eksperter i at spotte de bedste af de nye projekttendenser og integrere dem i undervisningen. Alle undervisere er selv aktive konsulenter, som dagligt rådgiver erhvervslivet i brugen af de rette projektkompetencer, -systemer og -modeller. Underviserne har således prøvet det hele på egen krop og brænder for at videreformidle deres viden. De metoder, som gennemgås på kurserne er gennemtestede Best Practises, som kursisterne nemt kan relatere til deres egne arbejdsopgaver og erfaringer.

Blended learning øger udbyttet
Alle Metiers kurser kan tages sideløbende med et fuldtidsjob. Langt de fleste af kurserne er baseret på Blended Learning, dvs. et miks af fremmødeundervisning og e-læring, som tager det bedste fra begge verdener. Ifølge det amerikanske Uddannelsesministeriums rapport, Evaluation of Evidence-Based Practices in Online Learning, er Blended Learning mere effektiv end den traditionelle undervisning, som kun rummer fremmøde.

Et alsidigt kursusudbud
Metiers kurser i projekt-, program- og porteføljestyring udbydes dels i eget regi og dels i samarbejde med bl.a. Teknologisk Institut og CBS. Det aktuelle kursusudbud ses herunder:

- PRINCE2 Foundation
- PRINCE2 Practitioner
- PRINCE2 Practitioner re-certificering
- Agile PM Foundation
- Agile PM Practitioner

I samarbejde med Teknologisk Institut
- Det Intensive projektlederforløb
- Grundlæggende projektledelse
- Ledelse og kommunikation i projekter
- Porteføljestyring
- Praktisk projektstyring
- Risikostyring i projekter
- Management of Portfolios
- Managing Succesfull Programmes


Sommerskole 2014
Sommeren er traditionelt en stille tid i mange virksomheder. Netop derfor er det et oplagt tidspunkt at styrke sin kompetenceprofil og ruste sig til fremtidens opgaver. På Metiers årlige sommerskole udbydes en række af de mest populære kurser og i år ser programmet således ud:
- Få styr på PRINCE2
- Projektlederens fremtoning som faktor for succes
- Kurs mod succesfulde programmer
- Agil Projektledelse - den svære forudsigelighed
- Sikkert i havn med effektiv planlægning

I samarbejde med CBS Executive Sommerskole afholdes desuden 5-dages kurset "Fra strategi til forretningsværdi - gennem effektiv porteføljeledelse"

Executive MBA
God virksomhedsledelse handler i stigende grad om at sikre, at virksomhedens mange projekter kommer succesfyldt i land. Projektledelse er blevet et fag og en selvstændig karrierevej fremfor blot et add-on på en anden faglighed. Derfor har Metier lanceret en ny, international Executive MBA i projektledelse, som er målrettet de mest erfarne projektledere. Første hold begyndte i januar 2014 og det næste begynder januar 2015. Tilmeldingen er åben. Læs mere om EMBA på siden her: www.emba.metier.dk


Yderligere information
Læs mere om Metiers kurser på www.metier.dk
Link til rapporten "Evaluation of Evidence-Based Practises in Online Learning": http://www.metier.dk/wp-content/uploads/2013/07/Evaluation-of-Blended-Learning-US-Department-of-Education.pdf
Hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager, Tanya Stenz, på tlf. 2510 2741.

Om Metier
Metier blev etableret i 1986 og er Skandinaviens største projekthus med 150 ansatte og en omsætning i 2013 på 300 mio. Vi arbejder for at gøre vores kunder bedre til at udvælge og eksekvere projekter, hvilket sker gennem 1) Kompetenceudvikling af hele projektorganisationen 2) Rådgivning om projektets metoder og processer og 3) Systemer (IT) til at understøtte de faslagte metoder og processer.

Pressekontakt

Tanya Stenz
Marketing Manager
  7230 2035
  25102741

Firma

Metier
Aldersrogade 3A, 1
2100 København Ø, Danmark

  72302035
  25102741

www.metier.dk

Modtag nyheder fra Metier Presse på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire