Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/03-14   -   Pressemeddelelse

22.000 nye affaldsbeholdere til Reno Djurs

I den kommende tid skal 22.000 ejendomme i Reno Djurs forsyningsområde have nye affaldsbeholdere, der skal erstatte sækkestativer. Affaldsbeholderne er leveret af AVK Plast som er den eneste danske producent af affaldsbeholdere. AVK Plast vandt ordren i et EU-udbud, hvor Reno Djurs vægtede arbejdsmiljø og holdbarhed højt.

Affaldsselskabet Reno Djurs, der ejes af Norddjurs og Syddjurs kommuner, skal have udskiftet det gamle sækkestativ hos 22.000 husstande som i dag får indsamlet deres affald i papirsække. Målet er bl.a. at forbedre arbejdsmiljøet og få en ensartet løsning hos alle 45.000 husstande i selskabets forsyningsområde. Baggrunden for udskiftningen er problemer med stik- og skæreskader for skraldemændene, der håndterer sække. Arbejdstilsynet har haft stor fokus på problemet.

EU-udbud med fokus på arbejdsmiljø
"Arbejdsmiljøet har høj prioritet, når vi skal vælge løsninger. Det har stor betydning, når vi udbyder vores indsamlingsordninger, at der er en høj arbejdsmiljøstandard for både vores egne medarbejdere og for medarbejderne hos vores entreprenører," lyder det fra miljøchef Hardy Mikkelsen, der ser frem til, arbejdsmiljøet nu bliver markant forbedret for skraldemændene.

Ergonomisk håndtag
Særligt to faktorer har betydning for, hvordan arbejdsmiljøet er ved tømning af de nye affaldsspande, dels hjulenes størrelse, dels håndtaget. Og på disse to punkter scorer affaldsspanden fra AVK Plast højt. AVKs affaldsbeholder har hjul med en diameter på 30 cm, hvilket er mere end normalen og håndtaget er ergonomisk forbedret håndtag og giver skraldemanden mulighed for at få et godt og sikkert greb, når spanden skal køres. Alt i alt er AVKs produkt unikt i forhold til ergonomien, lyder Hardy Mikkelsens vurdering.
I forhold til holdbarhed vurderer Hardy Mikkelsen, at AVKs affaldsspande har en meget høj kvalitet. "Det handler bl.a. om godstykkelse og samlekvaliteten, som vi vurderer er meget høj. Dette giver færre reparationer og udskiftninger og forbedrer dermed den samlede økonomi," siger Hardy Mikkelsen". AVKs affaldsbeholder kan eftermonteres med en skillevæg for sortering i flere fraktioner.

Vinder på kvalitet
Reno Djurs udbød leverancen af de 22.000 nye affaldsspande i EU-udbud efter princippet om økonomisk mest fordelagtige tilbud. Kriterierne var udover pris også arbejdsmiljø, holdbarhed og funktionalitet. Hos leverandøren AVK Plast A/S er man meget tilfreds med at vinde ordren netop på disse kriterier. "Vores ambition er at levere et produkt, der matcher de mange krav og hensyn, der indgår i moderne affaldsindsamling. Det skal være praktisk og ergonomisk rigtigt for både borgerne og for renovatørerne, der skal håndtere spandene. Nu har vi endnu en kvittering for, at det er et kvalitetsprodukt som vi producerer," siger salgsdirektør Poul Erik Schmidt, AVK Plast.

"I det store perspektiv, så er vi selvfølgelig også tilfredse med, at vores affaldsspand kan reducere affaldsmængderne ved at der ikke skal anvendes millionvis af sække. Det gavner både kundens økonomi og vores fælles miljøregnskab," lyder det fra Poul Erik Schmidt.

AVK Plast A/S er den eneste producent af affaldsbeholdere i plast i Danmark og virksomhedens affaldsbeholderne kan tilpasses og udbygges til sortering i mange fraktioner. Derfor ser virksomheden selvfølgelig også et større perspektiv i ordren til Reno Djurs. "Den nationale ressourcestrategi betyder, at vi i fremtiden i langt højere grad skal sortere vores affald. Vi har et helt konkret bud på en kvalitetsløsning, der er holdbar, ergonomisk og fleksibel og er dansk udviklet og produceret. Det må vel være udgangspunktet for grønt vækst," siger Poul Erik Schmidt.

Relevant information

Læs mere om AVK Plast A/S
http://www.avkplast.dk


Billeder


Pressekontakt

Claus Andersen
  45 76882629

Firma

AVK Plast
Øster Vedstedvej 26 A
6760 Ribe, Danmark

  45 75 420 144

www.avkplast.dk

Modtag nyheder fra AVK Plast på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.