Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/03-14   -   Pressemeddelelse

Kosteffektive tavler til Marine og Offshore industrien



Med de fleksible ComSeal™ Rammer sikres krav til tæthedsgraden.

Wilhelmsen Technical Solutions er en af verdens førende producenter af elektriske distribution- og kontrolsystemer til marine og offshore industrien over hele verden, herunder bl.a. kabinetter og tavler som produceres i Odense. Allerede i udviklingen og produktionen tager man højde for at kabinetter og tavler skal være kosteffektive.

"Det var ikke planen, men det har vist sig at både vi og vores kunder sparer penge ved at vi har valgt at bruge ComSeal™ rammer", siger Jesper Hansen, projektleder ved Wilhelmsen Technical Solutions.
Der stilles store krav til tæthedsgraden i tavler og kabinetter, som leveres til skibe og boreplatforme. Det er vitalt at gennemføringer er tætte således at fx vand og støv holdes ude af de elektriske systemer. Ifølge Jesper Hansen gør disse krav, at man har valgt at bruge Roxtec ComSeal™ rammer i deres tavler og kabinetter i de sidste 3 år. På den måde er de sikre på, at kravene overholdes.

Fleksibiliteten giver tidsbesparelse
"Vi har i mange år bare brugt almindelige forskruninger, men vi kunne se at Roxtec rammerne gav mange muligheder for at bygge tavler forskelligt op. Vi producerer tavler med forskellige funktioner, og derfor med forskellige størrelser og antal af kabler. Det giver en stor besparelse at sætte ComSeal™ rammer i, da vi kun skal lave et hul og ikke fx 30 forskellige huller, til 30 forskellige kabler". Udover at give besparelser i produktionen af tavlerne, så sparer slutkunden også tid, eftersom der ikke skal bruges nær så mange forskellige redskaber til monteringen. Tidligere skulle de bruge mange forskellige klodser, fordi det skulle passe millimeter til millimeter. Roxtec er langt mere fleksibel på grund af Multidiameteren.

"En anden fordel ved Roxtec gennemføringerne er, at det allerede i designet af tavlerne er nemmere at bruge Roxtec end forskruningerne. En ComSeal™ ramme har et større spænd, dvs. man behøver ikke i designfasen lægge sig fast på hvorvidt det skal være det ene spænd eller det andet spænd. ComSeal™ rammen giver langt større fleksibilitet, idet man blot skal forholde sig til antallet kabler og deres dimensioner, hvorefter man finder en passende ramme", slutter Jesper Hansen

Roxtec ComSeal™
· Findes i standard størrelser
· Kommer i fuldstændige kits
· Godkendt til IP 55
· To-vejs fastgøring
· Let-vægt
· Roxtec Multidiameter™ - perfekt tilpasning med tætningsmoduler med aftagelige lag

Fakta
Roxtec Denmark ApS er et datterselskab i Roxtec Group, som er en verdensomspændende virksomhed med en stærk lokal tilstedeværelse. Roxtec Group udvikler, producerer og markedsfører totalløsninger inden for kabel- og rørgennemføringer til offshore, teleindustrien, vindmølleindustrien samt byggeri og industri generelt. Roxtec Denmark supporterer kunder i Danmark, og sikrer standardprodukter fra det lokale lager i Allerød.

Wilhelmsen Technical Solutions i Odense er en del af den verdensomspændende Wilh. Wilhelmsen Group og producerer tekniske løsninger, udstyr og services på alle niveauer på skibe og boreplatforme.

Pressekontakt

Thomas Schöbel
Segment Manager Industry/OEM
  4918 4747

Firma

Roxtec Denmark ApS
Gydevang 4B
3450 Allerød, Danmark

  +45 4918 4747

http://www.roxtec.com/

Modtag nyheder fra Roxtec Denmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.